Fotografiet herunder har Leif Madsen sendt mig. I den ledsagende mail skriver han:
Efter mere end 30 år i det skønne Vemmetofte er det efterhånden sjældent, jeg bliver præsenteret for noget, jeg ganske regulært ikke ved noget om eller har hørt om (flere gange) før.
Det er så sket med dette foto med 10 beredne mænd i soldateruniform og med geværer. Fotografiet er påskrevet “Ryttervagten Vemmetofte 1916”. Derudover er der ingen øvrige angivelser.
Du, som tilsammen med dine læsere er alvidende om hvad der er foregået i Vemmetofte navnlig i historisk tid, kan utvivlsomt hjælpe mig med oplysning om hvad det er for en ryttervagt, der åbenbart har haft en fast opgave i Vemmetofte-området under 1. verdenskrig?
Således provokeret er der jo ikke andet at gøre end at komme i omdrejninger, idet bemærkningerne om alvidenhed dog anses for en anelse overdrevne.
Er der læsere, der kender billedet og har informationer om det? Er der måske ligefrem læsere, der kan sætte navne på rytterne, hvor de var indkvarterede og så videre?
Google er jo ofte god for en hjælpende hånd, men synes ikke at kunne levere specifikke informationer om Vemmetoftes rolle under 1. Verdenskrig. Men der er dog noget at finde om emnet.
Danmark var neutral under 1. Verdenskrigen. For at kunne hævde og forsvare neutraliteten blev den såkaldte Sikringsstyrke mobiliseret. En del af denne styrke havde opgaver langs Øresund og Østersøen. Der var særligt tale om to typer opgaver, gravearbejde og vagttjeneste.
I mit nuværende nabolag er især Tunestillingen og Mosede Fort kendte foranstaltninger fra den tid.
Sikringsstyrken mobiliseredes i medfør af forsvarsloven af 1909, og det der i henseende til billedet formentlig er mest interessant, er en udgivelse i 2007 fra Forsvarsakademiet:
De samme 150 sider kan også ses på Clemmesens hjemmeside.
Jeg har skimmelæst alle siderne og her følger et udpluk af de de indtryk læsningen har givet.
Det fremgår at flere end 60.000 var indkaldt til at sikre landets neutralitet, og det omtales, at det ved arbejdet med kilderne hurtigt stod klart, at det var en betydelig belastning for såvel de indkaldte og deres familie (mange havde egne familier) som for de “værter”, der var forpligtede til at huse og forpleje styrkerne. Jeg husker fx. at der kom 520 soldater til Køge. Byen havde på det tidspunkt 4300 indbyggere.
Naturligt nok blev forsvaret af hovedstaden prioriteret højest i begyndelsen. Man kan imidlertid læse i et uddrag af en artikel fra Østsjællands Folkeblad 9. april 1915 om indkvarteringen i Østsjælland, at der har færdedes et “Militærautomobil” rundtom i regionen, hvilket har at gøre med den planlagte indkvartering af hele 2den division på ca. 6000 mand. Det udvalgte område er Haarlev, Himlingeøje, Valløby og Store Taarnby sogne, byerne Enderslev og Uggerup samt Faxe og Stevns herreder. Nu er turen kommet til Østsjælland, som det fremgår, idet Københavns omegn skal lettes for de byrder man har haft i 3/4 år. Se side 58 og 59 på Clemmesens hjemmeside.
Den 4. maj 1915 meddeler Østsjællands Folkeblad, at nu skal Østsjælland have indkvartering “og det, saa det forslaar noget.” Det anføres, at det bliver meget bekosteligt og til meget besvær, men også at byrderne med rimelighed må fordeles, således at presset fra de hidtil bebyrdede kan flyttes til andre. Se side 60 og 61. Avisen argumenterer dog også for at byrderne burde fordeles mere ligeligt, således at ni tiendedele af befolkningen ikke slipper for at bidrage.
Man kan læse at de indkvarterede soldater var hjælpsomme, idet de gav en hånd med når det var muligt, og der synes ikke at have været meget at klage over, dog husker jeg, at en soldat var klatret op i en lygtepæl, hvilket fandt plads i den lokale avis.
Om 2den division blev i de østsjællandske kvarterer længere end til oktober, er jeg ikke blevet klar over ved læsningen, ligesom jeg heller ikke har set Vemmetofte nævnt.
På side 36 ser man et billede af havnevagten i Fakse Ladeplads. Det hele ser fredeligt og afslappet ud. Billedet er fra 1916.
På siden lige før får man indtryk af hvilke forskellige typer vagttjeneste, der var tale om, når man altså ikke gravede.
Man havde havnevagter, brovagter og kystvagter. De sidste er øjensynligt ryttervagter. Det drejer sig om en
“Opgørelse over mangler ved kystdetachementerne (der da havde været aktive i 2½ år):
- Ved Fakse Ladeplads – herunder ryttervagt ved Strandegård
- Ved Karrebæksminde – herunder Vesterhavevagten, ryttervagten ved Gumperup
- Guldborgsundbrovagt
- Susåbrovagt
Ved samtlige vagter manglede skraberiste, gulvmåtter, termometre.”
Man kan således se, at der var en ryttervagt ved Strandegård, men det giver naturligvis ingen viden om, hvorvidt ryttervagten Vemmetofte kom fra Fakse Ladeplads eller om den var indkvarteret i Vemmetofte.
Det bliver spændende om tydeliggørelser dukker op i kommentarfeltet!