For et par indlæg siden skrev Connie Taarup nogle kommentarer om Hornskovhuset, idet det var hendes morfars barndomshjem. Han blev siden landpostbud med rute fra Vemmetofte til St. Torøje.
Det fremgår også at han hedder Johannes Hansen og at han gik på pension 31. juli 1966.
Jeg går derfor ud fra at Johannes er med på fotografiet, og jeg antager, at han står til venstre. Derefter følger Britta, der passede brevsamlingsstedet, min far og – antager jeg – Frede. Hvad hunden hedder har jeg ingen anelse om.
Hvorfor er disse 4 fotograferet sammen? Det tror jeg de er fordi brevsamlingsstedet blev nedlagt (længe før der ikke var flere breve at samle) den 30. juli 1966, jvf. min fars brev til sig selv. Der var ingen anden grund til at sende sådan et brev end at det var slut – det er i øvrigt ikke det eneste han sendte denne dag.
Hvorfor er min far med på billedet? Det er han fordi han havde den særlige postrute, at hente posten til Klosteret om morgenen, når den var klar. Han benyttede en meget slidt, flad posttaske, og havde i øvrigt også posten med til os. Særligt husker jeg forventningen, der var knyttet til omdelingen i december, hvor ikke så få julekort blev modtaget.
Jeg har i øvrigt den erindring om posthuset, at det var dér jeg købte mit første frimærke af fru. Hansen, Brittas mor – det var velgørenhedsfrimærket med hospitalsskibet Jutlandia.
Jeg har ikke fundet et billede af brevsamlingsstedet, men det lå hvor der nu er parkeringsplads, idet det brændte nogle år senere en nytårsnat.
Kan nogen bidrage med et billede er det velkomment, ligesom kommentarer er det.
Margit, der sendte det forrige konfirmationsbillede, har også sendt endnu et par skolebilleder. Hun skriver:
“De to skolebilleder, har jeg ikke lige et årstal på, men da det med de fleste børn har både min mor, moster, og de store brødre på, så må det være fra omkring 1933.
Og det billede med mindst antal børn på må være fra omkring 1935 – 1936, for der er den ældste morbror ikke på, men til gengæld er Karlo på, og han er fra 1928.”
Egentlig husker jeg ikke, hvad jeg googlede forleden, men pludselig fandt jeg frem til en kuvert, der var til salg hos en frimærkehandler.
Det viste sig at være en kuvert – uden brev – sendt fra Vemmetofte Købmandshandel den 1. august 1944.
Vemmetoftes ringstempel ses tydeligt – og sidestemplet med angivelse af dato for afsendelse ses også meget tydeligt. Det er fra Fakse. Fakse skriver fine ting om byen på poststemplet: Fakse er Rollos by og koraløens perle. Som de dog kunne. Rolletårnet er siden nedlagt med et brag.
Jeg kan se på håndskriften, at det er Købmand Madsen, der har skrevet det. Niels Madsen var købmand i en periode jeg ikke kender, men efter han var rejst til Kalundborg, tror jeg det var, vedblev han at skrive julekort til mine forældre. Det er derfor jeg kan genkende skriften.
Verner Larsen har sendt mig følgende lille historie om at være dreng i Vemmetofte:
Jeg har tænkt på, hvad jeg lavede i Vemmetofte som dreng. Jeg kan huske, at ved skoleårets slutning, i hvert fald i "Lille Klasse," kom Skovrider Lassen og overværede undervisningen, og vi fik alle sammen en to-krone af ham.
Efter skole kørte Priorinde Rosenørn en gang om året en tur i skoven med os børn i karet. Det var for de børn, hvis forældre arbejdede på klosteret.
Om efteråret blev der afholdt klapjagt i Vesterskoven. Der kunne vi deltage som klappere. Det gav lidt lommepenge. Vi havde madpakke med. Den blev spist i skovkanten ude ved Skovriderboligen, medens jægerne var inde at spise frokost.
I kirken var kantoren kordegn, organist og kirkesanger. Til at hjælpe sig skulle han bruge en af de større børn som kirketjener. Vi skulle sætte salmenumre op og vende sangblad, som var blade fra salmebogen, medens han spillede orgel. Salmenumrene fik vi hos kantoren om lørdagen og satte numrene op søndag før gudstjenesten. Jeg havde det hverv et par år. Det gav en lille månedsløn, jeg husker ikke hvor meget.
Om eftermiddagen var skoven en god legeplads. Vi kunne bygge huler og lave flitsbuer samt lege røvere og soldater. På plænerne ved tjenerboligen og ridebanen spillede vi fodbold.
Der var ikke langt til stranden. Der tilbragte vi mange timer om sommeren med at bade og lege i vandet. Stranden var meget lavvandet. Skovfoged Larsen havde et ishus der, som vi kunne besøge, hvis vi havde fået penge med.
Bag klosterhaven er der en kastaniealle. Der samlede vi dengang kastanier i sække. Vi solgte kastanierne til Skovfoged Olsen til dyrefoder om vinteren. Det kunne for den flittige give en god skilling.
Den gang var der altid is på "Kokæret" og voldgraven om vinteren, så vi kunne løbe på skøjter der.
Og så var der jo juletræet på klosteret 4. juledag. Hvor vi samledes til julegodter og julegaver. En dag vi så hen imod.
Leif har sendt et par billeder fra vinteren 1971. Huset er Hornskovhuset – det sidste hus, og nu det eneste, før skoven mod Vemmetofte Strand. Her boede Leif som barn.
De øvrige billeder ser ud til at være taget i nærheden.
Det med den bare mark og den begyndende snestorm er mod nordvest – skoven man ser mod venstre når man kører fra Vemmetofte Strand, er tydelig nok her.
Billedet med de snedækkede grene synes at vise vejen mod stranden, svinget i skoven anes.
Leif Petersen har sendt flere billeder og fotografier af avisuklip. Jeg sætter nogle af dem på bloggen. Kommentarer er meget velkomne, gerne med angivelse af navne.
Her er 3 skovarbjdere – og det er Lifs far til højre – der har nedlagt et egetræ af en vis størrelse. Det ses at det ikke er foregåeet ved håndkraft, idet motorsaven ligger på “byttet”. Billedet er fra 1960.
Leif Petersen, som jeg mailede med tidligere på året, sendte også dette billede, og skrev:
“Jeg vedlægger også et andet situationsbillede min mor havde, sikkert fra slutningen af 40erne eller starten af 50erne, hvor der bliver lagt asfalt. Det er taget ved broen over åen på den vej, der fra herregården fører mod Store Heddinge. Min far er ham der står lige til venstre for den ene trillebør, ham med et redskab med sort skaft.”
Huset i baggrunden er Dyrehavehuset. Jeg kan sagtens genkendte Leifs far.
Hvem er de andre? Jeg synes jeg husker “formanden” til højre, især påklædningen, men hvem er han?
Den 1. november 1936 blev min mor – som dengang hed Inger Nielsen – ansat på Vemmetofte Kloster som kokkepige. Hun var 18 år gammel.
Det er i dag 75 år siden, og da jeg for nogle dage siden kom til at tænke på det, spurgte jeg om hun ville medvirke i en lille film til bloggen her. Det ville hun – og beretter her om, hvad der blev spist den dag hun begyndte i stillingen. Der følger andre erindringer fra den tid.
Det er min første video på YouTube. Bær venligst over med begyndervanskeligheder. Jeg tænker min mor har andre historier at berette, hvorfor det måske kan blive til flere 4-minutters historier fra gamle dage.
Mit navn er Jørgen Carlsen. Jeg er født i Vemmetofte i 1943 - og bloggen har til formål at fortælle lidt om gamle dage. Men ikke kun. Kommentarer er meget velkomne.
NY BOG: Vemmetofte af Mikael Venge
Vemmetoftes historie er nyskrevet af Mikael Venge. Bogen er nu udkommet og kan bestilles, f.eks. på Saxo
Husk at betale med Forbrugsforeningen, hvis du er medlem.
Seneste kommentarer