Hold dig orienteret om nyt

Annonce

Nostalgitræf i Vemmetofte tirsdag den 9. maj 2017

Tiden er en underlig størrelse. Som barn går den undetiden langsomt og man kan knapt vente på næste fødselsdag, så man bliver et år ældre.

Når man er nået til 70erne er det modsat. Tiden er som en hastværker. Den måtte gerne gå lidt langsommere.

Det er snart et år siden en flok mødtes i Vemmetofte til nogle timers samvær, tur rundt i byen, besøg i skolen og kaffe i Præsteboligen.

Kort efter foreslog Randi, at vi kunne mødes på parkeringspladsen i Vemmetofte hvert år den 2. tirsdag kl. 13.30.

Det er lige om lidt.

Jeg har aftalt med Vibeke, at der igen i år er mulighed for kaffe og kage i haven, hvis vejret er godt eller indendøre, hvis det ikke er det. Prisen er kr. 65.-

Tilmelding til kaffe enten ved kommentar herunder (jeg holder øje med kommentarer der skal godkendes) eller pr. mail (se kontakt) er nødvendig – seneste 4. maj 2017.

Vil man ikke deltage i kaffedrikningen er tilmelding ikke nødvendig.

Min forestilling er at gå en tur ud til Verdens Ende og bestige knolden, herefter lidt tilbage og til venstre over engen, til venstre og straks til højre og atter til højre, hvilket burde medføre at vi kan besøge kirkegården i år og se på muren, som er en rest fra dengang Prinsessen havde sin lysthave her – og få en lille snak med de døde vi har kendt. Undervejs handler det om at snakke med andre om det der falder sig for uden særlige indholdsmæssige planer.

Hvis det ellers passer med tiden vil jeg regne med vi er kaffeklar ca. 15.30.

Hvorefter vi går hjem – og glæder os til næste år.

Min første skolebog–eller min brors

For nogle få dage siden var det 67 år siden jeg begyndte i 1. klasse i Vemmetofte skole. Det vil sige jeg begyndte i lille klasse, hvori jeg gik i 3 år til jeg var gammel nok til at blive flyttet til store klasse, hvori jeg også gik i 3 år.

I alle de år kunne jeg let gå til og fra skole, men jeg har nu nok taget cyklen fra et eller andet tidspunkt.

Fra 1956 til 1960 gik jeg i skole i Karise Kost- og Realskole. Det medførte en cykeltur på 7½ km den ene vej om morgenen og den anden senere på dagen. Det var god motion for ungdommen – de dage vi blev kørt i bil var særdeles fåtallige.

Fra 1960 gik jeg på kostskole i Haslev og i de tre år cyklede jeg hjem mangt en lørdag. Søndag aften blev jeg kørt tilbage i bil – med cyklen på taget.

Siden …

Udgangspunktet for alt dette var min første skolebog. Det ser ud til den er min, men min brors navn har sneget sig ind et par steder. Men jeg går nu ud fra bogen er min eftersom den er dateret 1949 og 1.4.1950. Her følger et par billeder.

Vemmetofte skole læse- og skrivebog 1950

Forsiden af “så læser vi i musebogen” er efterhånden noget medtaget.

Vemmetofte skole læse- og skrivebog 1950 (1)

Således skrev kantor Bitsch (nederst) – hans skrift er let genkendelig, hvis nogen skulle finde på at læse i kirkebogen.

Vemmetofte skole læse- og skrivebog 1950 (2)

Selvsagt var det meget vigtigt at kunne skrive is. Dette er første side. Om det skrevne er originalt eller om viskelæderet har været i sving, kan jeg ikke helt se, men der står nogle små årsangivelser et par steder, som tyder på at de første næppe så motorisk elegante bogstaver er erstattet af andre da der var kommet mere styr på motorikken.

Vemmetofte skole læse- og skrivebog 1950 (3)

Til sidste ses her side 106, og det illustreres fint, hvorledes vi lærte at stave læse: hu siger hu, le siger le, hule.

Min fars indtægter og udgifter januar 1951

I de gamle familiearkivalier kan findes forskellige ting, som kan have interesse historisk set. Eller bare fordi det kan være interessant at se, hvorledes noget var engang.

Min far førte bog over indtægter og udgifter i nogle perioder. Jeg har en sådan regnskabsbog begyndende januar 1951. Før da må han også have skrevet noget, men de første sider er revet ud af bogen. Den begynder altså 1. januar 1951. På det tidspunkt havde jeg min første juleferie og havde gået i skole fra 1. april 1950.

Min fars løn som klostertjener ser ikke ud af meget, men man skal huske, at han havde fri bolig, gratis brænde, en stor køkkenhave og han spiste mange af sine måltider på arbejdspladsen.

Min mors indtægt fremgår ikke. Hun havde et dagligt rengøringsjob på klosterkontoret. Om det var på dette tidspunkt hun fik 80 kr om måneden, ved jeg ikke, men det gjorde hun engang.

Der følger et billede af hver af de 4 sider der omhandler denne specifikke januar. Informationerne taler for sig selv, men enkelte kommentarer kan dog være på sin plads.

Lønnen for dRegnskab 1951 (1)ecember 1950 udgjorde 430 kr., ca. 15 kr om dagen, under 2 kr. i timen. Skatten var med sine 27,93 overkommelig.

Der skulle være 100 kr i den direkte husholdsningskasse, et par undertrøjer til mig kostede næsten 11 kr. Der har været betragtelige udgifter til skjorter og anden beklædning i den januar.

Mælk blev indkøbt på Vemmetofte Hovedgård til 90 øre for 2 liter og 40 øre for en, hvordan det så end gik til.

 

 

 

 

 

 

På sidRegnskab 1951 (2)e 2 kan man se, at der er betalt næsten 80 kr. til brugsforeningen, hvilket vel har været for indkøb gjort i december.

Der blev spillet kort, og tabet er opgjort til 74 øre. Siden vindes over 8 kr.

Sygekassen var en udgift på lidt mindre end skatten og en livforsikring til mig kostede lidt mere end der betaltes i skat. Jeg kan godt huske da jeg fik udbetalt den livforsikring. Beløbet var særdeles beskedent og det ser ud til det har været alt for dyrt.

Der var udgifter til en af de ansatte, der sikkert har haft fødselsdag eller jubilæum, og dette beløb var lidt større end de 1,40 der blev givet til Frøken Groves 90-års fødselsdag.

På side 3 seRegnskab 1951 (3)s at et skolefotogafi kostede 2 kr.

2 Richs kunne fås for 70 øre, og knaldhætter kostede 15 øre pakken. Det ser ud til at en pakke gær kostede 27 øre, hvilket er ret meget sammenlignet med i dag. Mon trillebøren blev repareret ligesom et tagvindue gjorde det, jvf. 12,45 til Ingvor Hansen, som var tømrer.

 

Regnskab 1951 (4)

 

 

 

 

 

 

 

 

Min mor har åbenbart været i biografen formedelst 1 kr, og der er købt to billetter til “Den hellige Flamme”, lejet bil til dans og betalt en daler til en barnepige. Og sandelig har jeg fået lommepenge, måske, nemlig 25 øre.

Der var mange udgifter i slutningen af januar, og heldigvis var kassebeholdningen ved månedens begyndelse 121 kr og der kom en 10-krone i kassen i form af priorindens nytårspenge. Havde det ikke været for disse to beløb, samt de 8,42 min far vandt ved kortspil, ville der ikke have været et overskud på et par kroner, men et betragteligt underskud.

 

 

 

Det var således et månedligt øjebliksbillede af den økonomiske situation i min familie i midten af forrige århundrede. Der er selvfølgelig andre oplysninger i bogen, og måske laver jeg en dag en tabel, der viser lidt om hvorledes løn og skat udviklede sig de efterfølgende år – og måske mælkeprisen.

Vemmetofte skole–formentlig foråret 1956

Nina Sjøstrøm har sendt et skolebillede, som hun havde fået tilsendt af Mette, Mette Pilegaard Larsen må jeg antage. Billedet er med kantor Lund-Sørensen, der afløste kantor Bitsch. Hvornår det skete, er jeg ikke helt klar over.

Men eftersom jeg er med på billedet og ser ud som jeg har ca. den alder, hvor jeg sluttede i Vemmetofte skole og skiftede til Karise Kost- og Realskole, kunne 1956 være et godt bud på hvornår billedet er taget. Der er ikke blade på vinen, hvorfor det må være om foråret.

Måske kan læserne præcisere hvornår billedet er fra – og i øvrigt være behjælpelige med at supplere min lidet gode hukommelse med hensyn til navnene på eleverne (og korrigere fejl).

Efter at have skrevet ovenstående, kom jeg til at tænke på, at kirkebogen kunne være et nyttigt redskab her. Det er tilfældet. Kantor Bitsch har senest skrevet heri i begyndelsen af oktober 1955 og efterfølgeren har skrevet inden udgangen af samme måned. Billedet er derfor næppe tidligere end fra dette tidspunkt – medmindre der har været tale om en overlapningsperiode mellem de to kantorer.

Vemmetofte skole m. Lund-Sørensen

Nederste række fra venstre:

1. Erik Nielsen, 2. Mogens Carlsen, 3.     , 4. Sam Spanggaard, 5. Frits Sjøstrøm Petersen, 6.   , 7. Mette Pilegaard Larsen

Midterste række fra venstre:

8. Karl Flemming Sir Hansen, 9. Niels Ipsen, 10.    , 11. Vagn Hansen, 12. Merete Andersen, 13.    , 14. Lund-Sørensen

Øverste række fra venstre:

15. Jørgen Carlsen, 16. Erik Westrup Olsen, 17.    , 18. Anni Nielsen, 19. Elsebeth Højmark Nielsen  , 20.    , 21.

Priorindens stuepige – indtryk fra arbejde på Vemmetofte Kloster i 1950erne

I november 2015 mødte jeg Inge, der i en årrække arbejdede på Vemmetofte Kloster, hos hendes bror Kaj Larsen. Kaj blev kaldt Store Kaj, og han ses på billedet fra Vemmetofte skole.

Det blev til flere timers snak om at være ansat på Vemmetofte Kloster. Sammenskrivningen af mine noter følger her. Noterne foreligger i form af et mind-map, hvilket gør det let at skrive efter, selv efter en vis tid.

Inge hed Larsen til efternavn til hun blev gift og kom til at hedde Kristensen. Hun er født i 1936 (det år min mor 1. november blev kokkepige på klosteret). Hun gik i skole i Spjellerup, men da familien Larsen flyttede til Vemmetofte, fortsattes skolegangen i Vemmetofte skole i et par år – til Inge var færdig hermed i 1949. Samme år blev Inge konfirmeret.

Efter at være gået ud af skolen, havde Inge diverse job og var på højskole i en periode. I 1954 blev hun ansat på Vemmetofte Kloster.

Inge blev ansat som stuepige, nærmere betegnet i den funktion, der kaldtes priorindens stuepige. Det indebar at hun først og fremmest havde en arbejdsmæssig funktion tilknyttet priorinden, men jobbet indebar også at hun skulle afløse tjenerne, når de havde fri, og servere til måltiderne. Derudover var der rigeligt andet at se til i jobbet.

I 1958 tog Inge atter på højskole, men i 1959 vendte hun tilbage til jobbet som priorindens stuepige. Arbejdet havde hun i et år – til hun blev gift.

Egentlig har jeg vist aldrig sat mig ind i hvorledes hierakiet var blandt de ansatte. Det forklarer Inge.

Pigerne, som de med en fællesbetegnelse kaldes, havde Oldfruen som chef.

Herefter fulgte 1. stuepigen, som på det tidspunkt var Marie.

2. stuepigen var priorindens stuepige og altså Inge.

Hertil kom 3. stuepigerne samt rengøringspersonalet.

Inge havde en del funktioner. Hun serverede morgenmad for priorinden, afløste Marie, når hun havde fri, serverede, som anført, deltog i vask, især af duge, som skulle stryges eller rulles. Det var Maries job at rulle dugene. Ellen Andersen var i øvrigt ansat til at vaske og gøre hovedrent.

En af de særlige opgaver var at sommergardinerne på klosteret skulle udskiftes med vintergardinerne om efteråret – og omvendt om foråret. Det var et krævende arbejde.

Ordnefunktionerne, som de kan kaldes, var således mangfoldige.

Arbejdsdagen var fra 7 morgen til 5 eftermiddag eller senere, hvis der var senere forekommende opgaver, der skulle klares. Personalet i køkkenet arbejdede lidt længere tid.

Hvordan var det at være ansat og arbejde på Vemmetofte Kloster, vil jeg gerne vide?

Inge forklarer, at der var et godt sammenhold mellem de ansatte, det var festligt og hyggeligt at være på denne arbejdsplads.

Stuepigerne blev også kaldt damepiger og det var de stuepiger, der betjente klosterdamerne, damerne, konventualinderne eller hvad man nu kaldte dem. De sørgede for 2 damer hver. Morgenmaden blev serveret i damernes lejlighed. De fungerede som påklæderske og serverede frokosten for deres respektive damer. Man sagde De til damerne og priorinden blev tiltalt i 3. person. Har Priorinden sovet godt?

Ledelsesmæssigt var det Oldfruen, Inge Nielsen, der dirigerede pigernes arbejde. I køkkenet var det Husjomfruen, der var chef for de ansatte kvinder og køkkenkarlen, Peter Jensen. 1. tjeneren var Carlsen (min far). 2. tjeneren var Christiansen, om hvem man sagde han lignede H. C. Andersen, bemærker Inge

Arbejdsmæssigt var der nok at se til. Der var tryghed i ansættelsen og, som nævnt, et godt sammenhold. Man havde weekendfri hver 3. weekend og først 8 og siden 14 dages ferie.

En gang om året var der en personaleudflugt. Man medbragte selv mad i form af sovs, steg og kartofler, og man skulle spise et sted hvor man kunne få varmet sovsen.

De gamle damer havde man ikke meget med at gøre, men fx deltog personalet i at klippe og flette julehjerter til børnenes juletræ (som altid var 4. juledag) sammen med priorinden.

Var man på arbejde juleaften, deltog man i fællessangen og fik små julegaver.

Hverdagen var i øvrigt præget af, at der blev afholdt morgenandagt i kirken. Deltagelsen var frivilligt “tvungen”, idet man helst så, at personalet deltog heri. Man samledes således og der blev sunget en salme. Hvorefter arbejdet kaldte igen.

Klosterpræsten på dette tidspunkt var Pastor Bøgh. Han afholdt ungdomsmøder med kaffe, te og hjemmebag. Det var for de unge mennesker fra Vemmetofte og omegn. Han opfordrede de unge til dels at tage på højskole og dels til at flytte så langt hjemmefra “at man ikke kunne se røgen fra mors skorsten”. Inge flyttede ikke så langt væk, men hun kunne ikke se røgen, idet skoven lå imellem hjemmet og arbejdspladsen.

Samme præst huskes også for sin hovedbeklædning i form af en alpehue og en knallert, en cykel med motor bagpå, en såkaldt “røvskubber”. Han var en festlig mand, og Kaj, Inges bror, var præsten behjælpelig med at flække brænde og stable det.

Kaj fortæller i øvrigt på dette tidspunkt sin bedste historie i forbindelse med klosteret. Elever fra Vemmetofte hovedgård – eller ungkarle andre steder fra – som kurtiserede pigerne, blev kaldt svogre. De skulle være ude inden klokken 22, idet vægteren lukkede porten på det tidspunkt. En aften var der en af dem, der bankede på måske et vindue, og støjen medførte, at en af damerne åbnede sit vindue, hvorefter svogeren sagde “slip mig for helvede og lad mig komme ned”.

Klosterets bibliotek fungerede som folkebibliotek. Det blev passet af Frk. Madsen, Hilda Madsen, der arbejdede på klosterkontoret, og der blev lånt mange bøger dengang.

På samme klosterkontor blev lønnen afhentet når det var lønningsdag.

Inge fortæller i øvrigt, at priorinden inviterede mange gæster, hvilke var opførte i hendes kalender. Noget var skrevet på indisk (hvor priorinden tidligere havde arbejdet som missionær), men denne hemmeligholdelse kunne Gartner Rasmussen, der åbenbart kunne se med i kalenderen, ikke lide.

Hver søndag kom der en ren dug på bordet i spisestuen og tilsvarende fik damerne rene servietter. Det kunne naturligvis ske, at der kom pletter på dugen, hvilket klaredes med kridt, anbringelse af skylleskåle over pletterne eller ved at vende dugen, hvis det var nødvendigt.

På det tidspunkt blev klosteret opvarmet med brænde, og det var maskinisten, der sørgede for at fyre. Det har selvfølgelig krævet en del brænde at varme så stort et hus op, og det passede ifølge Inge ikke maskinisten at vinduerne stod åbne, hvorfor han forklarede, at der ville blive lukket for varmen, hvis det blev ved at ske at vinduerne stod åbne.

Inge husker også Simonsen, der var smed fra København og som kørte Harley Davidson med sidevogn. Han indlagde bl.a. vand i husene, men da han var en vældig stor mand, var det nødvendigt, at de render der blev gravet i forbindelse med rørlægningen var af dobbelt bredde, da han ellers ikke kunne udføre arbejdet.

Nogle dage efter vores møde ringede Inge og tilføjede lidt. Det er medtaget de relevante steder dog med undtagelse af følgende:

På Vemmetofte havde man et såkaldt brudelegat, som kunne uddeles til piger, der blev gift efter at have arbejdet på klosteret i mindst 2½ år. Da Inge var blevet gift, blev legatet egenhændigt af afleveret til priorindens stuepige af Priorinde Bardenfleth, som det jo var. Hun udbad sig en kvittering for det erlagte beløb, idet der jo skulle være orden i sagerne.

Dette var således historien om en periode i Inges liv som ansat på Vemmetofte kloster. Jeg agter at sende en udskrift af dette indlæg til hende for at evt. unøjagtigheder kan korrigeres, hvilket i givet fald efterfølgende vil ske.

Billederne herunder er scannet fra Inges album. Kvaliteten af scanningen blev ikke altid lige god, idet jeg scannede en hel side ad gangen og undertiden kom til at bevæge albummet under scanningen. Måske kan der blive lejlighed til at foretage en omscanning en dag og ellers er det bare sådan.

Jeg har forsøgt at inddele billederne i grupper. Det kunne givet vis være gjort på anden vis, men god fornøjelse med at se billeder fra 1950erne.

Klosterdamer

Priorinde Bardenfleth

Da udgangspunktet er priorinden stuepige, er det rimligt at begynde med et billede af Priorinde Bardenfleth.

Frøken KofoedFrøken Scharling

Jeg kan være i tvivl om, hvem disse to damer er, men måske er det frk. Scharling og frk. Kofoed.

Medarbejdere – stuepigesektionen

Oldfruen

Oldfruen, Inge Nielsen ses her – sammen med sin hund. Hun havde to værelser – et på hver side af en gang.

Ellen

Ellen var en af damepigerne. Hun passede i øvrigt mig ved lejlighed da jeg var helt lille.

Frøken Poulsen

Faster Stine, som Stine Poulsen blev kaldt, var meget festlig og jeg har spillet mangt et slag kroket med hende.

Køkkenpersonalet

Måske husjomfrue

Husjomfruen.

Køkkenkarl Peter Jensen

Køkkenkarlen Peter Jensen.

Fløde1957 61957 51957 17

Det sidste billede her er ganske dårligt scannet, men er medtaget fordi kvinderne er ved at spege sild.

Øvrige

Sygeplejserske

Sygeplejsersken.

Posering 3

Fest

Fest.

Pag 1

Stuepiger i serveringspåklædning

Posering 2Posering

Pauser skal der til

Pause 52 piger1957 18Pause 4Pause 7

Pause 3Pause 6Pause 1Pause 2

1957 9

Tant og fjas skal der også til

1957 81957 11Fjante

Jeg husker så udmærket kørestolen.

Diverse

1957 14

Komsammen udendørs. På billedet ses bl.a. priorinden, min bror, Frits og Nina, Carsten m.fl.

1957 16

Pludselig dukket et lille 6 x 6 cm billede op i albummet. Jeg har taget det og fremstillet en kontaktkopi på mørkekammeret på klosteret, som jeg havde adgang til bruge. Det er en komsammen efter min konfirmation (september 1957), og med skam må jeg melde at jeg ikke kan huske hvem der var med, men Inge har jo været der. Det er mig på skænken, min bror Mogens for bordenden, Ellen Andersen tv for tjener Christiansen og frk. Poulsen helt til højre.

Løndrup

En af de ansatte på Vemmetofte Kloster var Løndrup. Hun rejste fordi hun skulle giftes. I den anledning blev der holdt en fest, og man ser tydeligt det sammenhold Inge omtaler som kendetegnende for de ansatte.

1957 11957 21957 31957 4

Husbukke

Husbukke må der have været i nogle trækonstruktioner, men det ser også ud til at man fik lidt fest og ballade ud af den situation. Oldfruen med hund ses også.

HusbukkeHusbukke 2

Håndbold

Untitled-Scanned-01
Inge havde medbragt et jubilæumsskrift fra Spjelleup-Torøje Gymnastikforening, og her lykkedes det heller ikke at scannede ordentligt. Det fremgår at min far var initiativtager til en kvindehåndboldafdeling og mange af pigerne på Vemmetofte Kloster var aktive spillere, som det fremgår af billederne. Man måtte vente med træningen til de var færdige med deres arbejde.
Untitled-Scanned-02

 

Pag 3Pag 2

Udflugt

Det ser ud til at denne sommerudflugt er gået til Møns Klint, men hvor statuen på det andet billede befinder sig er ikke godt at vide.

Udflugt 4Udflugt 3Udflugt 2

Cykelpiger næsten uden benklæder – cykeltur til Sydslesvig

På et tidspunkt skulle Inge og kollega Sonja på cykel til Tønning i Sydslesvig. De drog af iført shorts, og det må åbenbart have været for meget for en af klosterdamerne, frk. Scharling, der sagde: “Og så stod de dernede næsten uden benklæder”. Denne bemærkning kan passende indgå i samlingen af anekdoter jeg har et eller andet sted.

Cykeltur

Der skulle lidt fast føde og drikke til undervejs.

Cykeltur 2

Cykelpiger

Cyklen var et almindeligt transportmiddel på det tidspunkt.

1957 101957 12

Badehusene

Det er endnu ikke lykkedes at finde billeder af de to badehuse, der blev opstillede hver sommer, men her ses hvorledes broen til husene så ud hvor den drejer fra molen ved Vemmetofte Strand. Og trappen man gik ned ad.

Badebroen1957 13

Nostalgitræf i Vemmetofte 2. tirsdag i maj kl. 13.30 hvert år

Hvis du har læst Randi Madsens mail til mig – se kommentar i forrige indlæg – vil det vides, at hun har foreslået følgende:

 

Vi mødes hvert år i Vemmetofte den 2. tirsdag i maj måned kl 13.30

 (med medbragt kaffe, hvis Vibeke skulle "svigte" os).

Det lyder som en storslået ide. Man kan arrangere kommende træf med tilmelding og det hele – og måske kaffe og kage som i år, men man kan også arrangere dem uden tilmelding (hvilket ville give Vibeke mulighed for at deltage hele tiden). I sidste tilfælde kan de fremmødte gå sig en god tur og drikke den medbragte kaffe et eller andet sted – og forhåbentlig nyde en eftermiddag som vi gjorde det i 2016.

Her følger rækken af 2. tirsdage maj kl. 13.30 for de kommende år (mere vil fremkomme primo april 2017):

9. maj 2017

8. maj 2018

14. maj 2019

12. maj 2020

11. maj 2021

10. maj 2022

9. maj 2023

14. maj 2024

13. maj 2025

12. maj 2026

11. maj 2027

9. maj 2028

8. maj 2029 – husk stok

14. maj 2030

13. maj 2031

11. maj 2032

10. maj 2033

9. maj 2034

8. maj 2035 – husk små flag. Kan være gruppen inviteres til at hilse på Kong Frederik X og Dronning Mary i anledning af 300-året for oprettelsen af Vemmetofte Kloster den 10. juni 1735.

13. maj 2036

12. maj 2037 – husk rollator.

11. maj 2038 – husk at bestille kørsel.

10. maj 2039 – husk den elektriske kørestol.

8. maj 2040

14. maj 2041

13. maj 2042

12. maj 2043 – så må det være nok. Jeg er formentlig stået af på både den ene og anden måde længe før dette træf, men skulle nogle møde op, kan det da lige nævnes, at det snart vil være 100 år siden jeg fødtes på den anden side af vejen.

Nostalgitræf i Vemmetofte

Ideen, jvf. forrige indlæg, om en nostalgisk rundtur og efterfølgende kaffe og kage i den gamle præstebolig, havde samlet 15 deltagere. Det blev til et par fornøjelige timer i et forbilledligt smukt vejr og i et magstempo, der gjorde at rundturen måtte halveres. Tak fordi I gad.

P1140007

Der var deltagere der har boet i Vemmetofte i deres barndom, været på ferie hos bedsteforældre, boet tæt på Vemmetofte, bor og virker der nu, er medlemmer af Vemmetofte Skoles Fritidskollektiv, har været lærere i Karise, og min fætter fra Lolland, som jeg ikke har set i umindelige tider, deltog også.

Alle tilmeldte mødtes på parkeringspladsen. Nærliggende var det at fortælle lidt om vejen vi stod ved siden af. Underligt nok var jeg bl.a. kommet i tanke om, at der i gamle dage var tre sneplove i Vemmetofte. Alle var af træ. En smal, der kunne trækkes af en hest og brugtes på stien mellem de to hække, en lidt bredere, der krævede to heste, og som ryddede skovvejene for sne og endelig en tredje, der med 4 heste (tror jeg nok) foran klarede snerydningen af vejen gennem Vemmetofte. Senere fik man en jernsneplov, der kunne spændes foran en traktor.

Vi gik forbi Det gl. Apotek, hvor jeg blev født for snart 73 år siden.

P1140002

Frits kunne erindre vores aftaler om leg; “Vi mødes på store plæne klokken ½7”. Her spilledes fx fodbold. Frits husker, at han smadrede en rude, i det sydvendte vindue, ikke en, men hele tre gange. Det var egentlig ikke noget problem, idet Henning Hansen, søn af tømrer Ingvor Hansen, isatte en ny rude, ikke i næste uge, men samme aften. Service!

Dengang lå murerstuen i udhusets sydende. Der var en særdeles karakteristisk lugt af mørtel, øl og tobak.

På den anden side af vejen ligger kantorboligen. Kantoren var lærer i skolen og organist i kirken.

P1140004

Den videre færd gik forbi kokæret. Min bror, Mogens, har spekuleret på, hvorfor det hedder sådan og mener det har været vandingsted for køer, der jo skal bruge meget vand for at Vemmetoftetræf (2)producere mælk. På kokæret blev der løbet på skøjter til den store guldmedalje om vinteren (naturligvis), og intet var bedre end efter for mange timer ude i kulden, blåfrossen at blive placeret jævnsides den varme kakkelovn og igen få varme i krop og tæer.

Modsat kokæret ligger klosterforvalterboligen, bolig for direktøren, som han kaldes nu, og også rummende klosterkontoret. Leif Madsen kunne berette, at der tidligere var tale om en trelænget gård med et større jordtilliggende mod vest, men på et tidspunkt blev den østlige længe revet ned, murstenene banket rene og anvendt til at opføre Marelundsgården af.

Frits kom til at tænke på Fru Gjørup (Hr Gjørup var klosterforvalter i hine tider, det var ham der viste mig, hvorledes man med stil går med stok) da vi var netop her. Jeg skulle engang som meget lille, på Fru Gjørups spørgsmål om, hvordan det gik, have svaret “Det går squ godt, Fru Gjørup”. Det var før squ blev optaget i retskrivningsordbogen.

Jeg har hørt historien, men jeg vidste ikke, at sætningen blev en talemåde anvendt i forskellige passende situationer.

Vemmetoftetræf (4)

Ved den sydlige del af den vestre længe, nævntes at vi om efteråret solgte kastanjer til at fodre vildtet med om vinteren. Siden – i kastanjealleen – forstod jeg, at de 17 kr. jeg havde solgt for, og som jeg troede var ganske fint, var et aldeles middelmådigt resultat sammenlignet med de virkelig gode kastanjesamleres. Således måtte denne opfattelse revideres.

Langs længen talte vi om den lokale brandsprøjte, som blev afprøvet pinselørdag. Fakse brandvæsen holdt parat til at deltage i løjerne og startede udrykningshornet lige om hjørnet. Et år gik det galt idet mælkekuskens heste løb løbsk med spild af mælk og en såret hånd til følge. Vi talte også om dVemmetoftetræf (5)en alvorlige skorstensbrand i 1952, der medførte at noget af gyldenlædertapetet i Fruerstuen måtte udskiftes. Frits nævnte at min far sørgede for at anbringe det nye tapet uden patina bag nogle billeder og flytte det der siddende frem i lyset. Det havde jeg ikke hørt om.

Vi kom forbi vognporten og hestestaldene, og talte om, at der boede en staldkarl i et lille hummer i den ene stald. Han havde ingen tænder i munden og måtte have en gummiring om piben for at kunne holde den i munden.

I den anden ende ligger præstens bolig, nu Vibekes bed and breakfast.

Ridebanen bruges ikke just til ridning mere, men det er tydeligt, at man har kunnet ride i ring om jeg så må sige.

Da vi nåede til Klosteret, måtte der naturligvis tages billeder af deltagerne, her følger mit.

Vemmetoftetræf (7)

Når man går mod øst, passeres den østlige længe. Jeg kender den bedst som kuratorboligen, men det gik op for mig at her boede Carl Nielsen og hans kone Alma til det sidste hus før skoven blev bygget. De to var de første beboere i huset, der siden beboedes af husjomfruen, køkkenchefen på klosteret. Carl Nielsen var brændepladsansvarlig. Der var selvfølgelig noget at se til da opvarmningen af Klosteret fandt sted med træ.

Vemmetoftetræf (8)

Lige efter kuratorboligen ligger maskinisthuset (i baggrunden ses det netop omtalte hus). For tre af dagens deltagere må huset have særlig interesse. Lis Larsen har tilbragt utallige ferier i huset, som beboedes af hendes morfar og mormor. Hendes morfar var maskinist, og der kan læses interessante ting hvis linket – og de links, der er i indlægget – følges.

Frits og Nina har boet i huset i deres barndom, idet deres far var den næste maskinist.

Deres gynge var stadig at se i gården. Der stod nogle store egetræer i nærheden, men de viste sig farlige og blev fældet. De kan måske ses på tidligere fotografier herfra.

Broen over Kildeåen passeredes og jeg omtalte de i den nedgravede rør, der ville kunne armeres i tilfælde af invasion og anvendes til brosprængning, således at fjenden formentlig kunne forsinkes i 30 sekunder på vejen mod Stevnsfortet. Da det var i brug, altså.

Sidst jeg var forbi var Prins Carls plankeværk nedtaget, men netop forleden var det ved at blive sat op igen. Jeg berettede naturligvis om Prins Carls skydehuller i plankeværket, men Leif Madsen mente det måtte være en myte at det er skydehuller. Hullerne måtte være naturligt opståede som følge af tidens tand. Efterfølgende er jeg kommet til at tænke på, at det er lidt specielt at tidens tand har placeret hullerne – dem der ligner skydehuller – i samme højde. Men det er naturligvis blot en tanke.

Vemmetoftetræf (12)

Tehuset tog sig fint ud fra skoven.

Herefter fulgte yderligere snak om kastanjer og de store mængder enkelte indsamlede. Lidt efter – pga af vores glimrende, adstadige tempo – blev besøg på kirkegården fravalgt. Det var vigtigere at komme til skolen.

Jeg bemærkede dog, at man måtte huske på den lille mur på kirkegården, der indebærer ulighed efter døden, idet de tjenende ånder er begavet på den ene side af muren og de betjente på den anden side.

Sådan kunne det godt se ud, forklarede Leif Madsen, men muren var en rest fra Prinsessens rosenhave, der lå hvor kirkegården nu ligger. Da det kapel, hvori konventualindernes kister var hensat var nedrivningstjenligt, blev tinnavnepladerne fjernet og anbragt i kirken, hvorefter kisterne blev gravsatte i det område hvor det nye kapel blev opført. Siden begavedes alle damerne på den side af resterne af muren, men det er sikkert helt tilfældigt.

Ishuset i Vemmetofte

Leif Madsen fik den glimrende ide, at vi hellere måtte gå indenfor i ishuset, der ligger lige efter Evighedsstien (der fortsætter til Verdens Ende) er krydset.

Det var også højst interessant at se. Der er to huse, det ene bygget over det andet, således at der er luft mellem mure og tag i de to huse. Det er en slags termokandeeffekt, man har søgt at udnytte så isen kunne opbevares længst muligt. Smart.

Billedet af ishuset er fra et tidligere indlæg. Det er lagt nyt tag på det yderste af husene, men ikke på det inderste for at man bedre kan se termokandeeffekten.

Vemmetoftetræf (14)

Det er tydeligt at se på dette billede.

Vemmetoftetræf (15)

Her ses deltagerne på et billede taget med blitz, men billeder uden blitz kan blive ganske interessante, jvf. de to næste.

Vemmetoftetræf (17)Vemmetoftetræf (18)

Tak for det spændende indblik i datidens køleteknik.

Vi nærmede os skolen, hvor 6 af os gik i skole. For mit vedkommende fra 1. april 1950 til 1956. Først i lille siden i store klasse. Vi gik i skole hver dag.

Vemmetofte Skoles Fritidskollektiv havde inviteret os indenfor. Det var en meget venlig gestus. Sidst jeg var i gymnastiksalen må have været i 1967 da min far blev 60. Hvornår jeg sidst var inde i selv skolen fortaber sig i det uvisse.

Vemmetoftetræf (19)

Det var fascinerende at komme ind i skolegården. Læskuret med stolpen i midten og toiletterne på begge sider var som i 1950. Plænen var blevet lidt større.

At være en smut i lille klasse, som havde den oprindelige størrelse var forunderligt – og der hang oven i købet en skolebillede fra måske 1951. Der var samlet en del materiale, således at der i Fritidskollektivet er en del viden om stedet man har lejet. Store klasse var inddelt i mindre rum, og på første sal var der fine soverum og en stor opholdsafdeling. At gå op ad trappen var morsomt.

Vemmetoftetræf (20)

På forhånd havde jeg tænkt hvordan gymnastiksalen var. Den var bredere end jeg huskede den, men ellers var alt – næsten – ved det gamle. Ribberne man fik styrket armmusklerne i står der stadig. Jeg har spillet Puk i en skolekomedie fru Bitsch havde skrevet.

Tak for oplevelsen.

Fra skolegården kunne man se over til snedkerstedet. Her boede pedellen, Aksel, og hans kone, Tulle. Og vel også sønnen Boye. De fik, som nogle af de første, fjernsyn og det var meget gæstfrit at invitere en masse folk til at se 6-dagesløb med Kay Werner og Evan Klamer. Vi sad tryllebundne i tætte røgskyer til midnat og ventede på de atter ville vinde løbet.

Herefter iledes i lidt mindre magstempo til præstebolighaven, som Vibeke havde omdannet til café. Snakken gik videre og videre over dejlig kaffe og en særdeles delikat hjemmebagt kage med rabarber fra haven og et tykt lag et marengs (tror jeg man kan kalde det) øverst. Mums.

Vemmetoftetræf (23)

Randi Madsen havde medbragt de to pokaler hun omtalte sidst i det indlæg, der kom ud af en mail fra hende. De var ikke lette at fotografere, men her er de:

Vemmetoftetræf (28)

Vemmetoftetræf (26)

Randi skriver om pokalerne:

Som supplement til min morbror Sigurd Gudiksens fortælling om håndboldklubbens opstart i Vemmetofte kan jeg fortælle, at jeg fra min far har arvet et par sølvpokaler fra Vemmetofte-tiden  – den ene med en  indgravering “Drengestævnet i Vemmetofte 25-9-32”, mens indgraveringen på den anden pokal vidner om en “Bykamp, Rødvig – Vemmetofte i Vemmetofte 21-8-32”. Ud fra disse datoer formoder jeg, at startdatoen for den håndboldklub, som vores fædre grundlagde i Vemmetofte, må have været omkring 1930 eller?

Så var det ved at være tid til afsked. For mig var det en dejlig dag. Det tror jeg også det var for alle andre.

Vemmetoftetræf (22)

Jeg kunne naturligvis ikke høre alle historierne, men opfordrer jer til at skrive nogle af de historier I hørte og fortalte i kommentarfeltet herunder. Er det første gang en kommentar skrives, skal den godkendes. Den kan derfor først ses når jeg har gjort det. Ellers er den straks synlig.

Ekstra:

1. I min lomme havde jeg et avisudklip om Vemmetofte fra Dagbladet 20. februar 1988. Verners kone havde sendt det til mig og jeg ville have givet det til en der måtte være interesseret heri. Jeg glemte imidlertid alt om artiklen. Hvem vil have den? Tilføjelse: artiklen er nu “udsolgt”.

Verner, vægterens søn, døde tidligere i år. Jeg tænker han ellers med fornøjelse ville have deltaget i vores træf, men sådan kunne det ikke være.

Hans kone medsendte også en artikel om Verners far, Carl Larsen, den sidste vægter på Vemmetofte. Han kunne også andre ting end være vægter. Således kan jeg ikke grave have uden at tænke på den graveteknik han benyttede.

2. Vibekes billeder kan ses på Facebook.

3. Waynes billeder kan ses i følgende galleri (klik på et billede og derefter på piletasten):

Skal vi mødes i Vemmetofte den 10. maj 2016?

Næsten siden jeg begyndte at skrive på denne blog, er tanken om at mødes i Vemmetofte dukket op med mellemrum.

Den oprindelige tankemæssige overskrift hed "Skal vi mødes på Store Plæne?".

Store PlæneDenne græsplæne er den der ligger syd for Det gl. Apotek. Lille Plæne ligger vest for. Sådan hedder plænerne næppe i dag, men betegnelserne var ganske logiske da jeg var barn.

Man kunne jo medbringe et par mursten og en kort og en lang hasselkæp – og spille pind. Det gøres nok heller ikke mere.

Det er nu nok bedre at mødes på parkeringspladsen i Vemmetofte og lade den være udgangspunkt for at par timers nostalgi.

Det er naturligvis ikke lige til at vide hvem der kommer, om nogen overhovedet, og derfor kan det heller ikke vides hvor meget nostalgi, der kommer på banen sådan en dag i maj. En af mine gode barndomserindringer knytter sig netop til maj. Når skoven var nygrøn og det regnede en lille smule, var der intet herligere end at gå en tur og nyde farver, lyde og lugt i forårsskoven. Måske kan det genopleves den 10. maj (husk paraply), måske ikke.

Det kan ikke vides om jer der måtte melde jer til dette, har boet i Vemmetofte, har gået i skole i byen, er flyttet fra den – eller om I blot ved et tilfælde er havnet her og kunne få lyst til at deltage. Det må vise sig.

Jeg skal i alle tilfælde gerne fortælle hvad der måtte falde mig ind, når vi går en tur i den ene, anden eller tredje retning. Eller i alle retninger. Har andre noget af bidrage med, skal der nok komme gang i historierne. Det er nok mere det der vil ske end det vil være Vemmetoftes historie som sådan, der bliver talt om. Den kan man læse sig til.

Som antydet kan det være at vi kommer et smut ind i en af skovene. Det vil i givet fald være en uorganiseret tur, idet organiserede sådanne i private skove kræver tilladelse, men mon ikke det går at gå en tur og se hvad der sker.

Når vi har gået og snakket og stået og snakket et par timer, skulle vi gerne havne ved Præstegården. Her huserer ingen præst længere, men Vibeke har indrettet sig med overnatningsmuligheder m.v. Jeg har aftalt med Vibeke (eller hun har aftalt med mig), at der serveres kaffe og kage ad libitum formedelst 60 kr. klokken 15.30. Så kan vi snakke videre – og når det så har stået på ca. 1 time, er det på tide at slutte – med forhåbentlig en god fornemmelse af at det var fint at bruge nogle timer sådan.

Vil du være med fra kl. 13.30 må du efter tilmelding (jeg antager at ca. 20 deltagere vil være et passende maksimum) være klar på Parkeringspladsen (der er kun den samme med P-skilt). Det kræver med andre ord tilmelding, hvilket lettest foregår ved en mail til mig på jcpsych snabela gmail.com (du må lige selv justere mailadressen) eller bruge muligheden på siden kontakt.

Tilmelding opfatter jeg som forpligtende i den forstand, at du mener "jeg deltager". Tilmelding i betydningen "jeg deltager måske"  er ikke gangbar.  Når jeg siger det sådan lidt skrapt, er årsagen den enkle, at jeg i utallige tilfælde, da jeg arbejdede som selvstændig psykolog, kunne konstatere, at folk, der havde sagt ja til at komme, faktisk mente nej. De udeblev uden afbud. En dag havde jeg 4 aftaler. Ingen kom. Det blev jeg så knotten over, at jeg i hele det næste år noterede omfanget heraf. Da året var gået kunne jeg konstatere at 10% af min omsætning var forsvundet af nævnte grund. Derfor … For god ordens skyld skal jeg bemærke, at jeg selv har visse erfaringer med at sige et og gøre noget andet. Men det er en anden historie.

Tilmeldingsfristen er 30. april 2016 kl. 12. Hvis der lukkes for tilmelding anføres det her.

Jeg ser frem til at høre fra dig – og glæder mig til at se hvad der sker.

Store Kaj

En eftermiddag i november 2015 var jeg inviteret til kaffe hos Store Kaj og hans kone. Hans søster Inge var også inviteret. Hun var ansat på Vemmetofte Kloster i 1950erne. Historien om Priorindens stuepige følger, men først lidt om anledningen til kaffen.

Klassebillede Vemmetofte skole

Sidste efterår ringede Kaj Larsen til mig en dag. Han havde læst bloggen om Vemmetofte. Jeg kunne ikke umiddelbart huske, at Kaj hed Larsen til efternavn, men da han sagde, at han gik under navnet Store Kaj i sin tid, var jeg ikke i tvivl. Når nogen i barndommens skole hedder Store Kaj og Lille Kaj, er man ikke i tvivl om, hvem de er. De hed selvfølgelig sådan fordi der var to, der hed Kaj i skolen på samme tid.

Kaj fortalte, at hans storesøster Inge havde tjent på klosteret, og han syntes det kunne være en ide at mødes og snakke om gamle dage og måske scanne nogle af hendes billeder til brug på bloggen her.

Dette førte til en fornøjelig eftermiddag hos Kaj og hans kone – og Inge.

Jeg går nu i gang med at renskrive mine noter fra dagen, så der kan komme et indlæg om Priorindens stuepige ud af det.

Forinden skal jeg dog lige bemærke, at vi talte om skolebilledet herover. Kaj viste mig det. Jeg troede det var på bloggen, men det er det nu ikke. Jeg har også selv billedet. Hvornår mon det er fra? Skal vi sige 1953. Kan det mon præciseres?

Store Kaj sidder på forreste række. Jeg sidder ved siden af. To rækker bag mig sidder Lille Kaj.

Det var sådan, at pigerne sad på pultene ved vinduet og drengene nærmest skabene med de udstoppede dyr.

Efter nærmere overvejelse ser det ud til at alle elever går i store klasse. Det må betyde, der er et billede af eleverne i lille klasse. Har nogen det? Det må i øvrigt også betyde, at billedet er taget efter april 1953, idet jeg må være begyndt i store klasse på det tidspunkt.

Hvorfor hedder Det Gl. Apotek i Vemmetofte sådan?

Det Gl. Apotek Vemmetofte

Når nu det gamle apotek i Vemmetofte brændte i 1857 og man byggede et nyt i 1865 samme sted, kan man, ganske rimeligt, spekulere over, hvorfor det nye apotek hedder Det Gl. Apotek.

Forklaringen er øjensynlig ganske ligetil. Vemmetofte apotek blev flyttet til Karise i 1902, idet Karise apotek da åbnede. Mon ikke Det Gl. Apotek har fået sit tilnavn ved denne flytning?

Karise Apotek er nu også nedlagt og apoteket på disse kanter er Stevns Apotek.

Billedet er i øvrigt forsiden af en receptkuvert. På bagsiden har jeg skrevet 1979.

Døren i gavlen er nu muret til og huset er beliggende på Klostervej. Som barn havde jeg, mit værelse bag denne dør og i øvrigt er jeg født i huset.