Hold dig orienteret om nyt

Annonce

Nostalgitræf i Vemmetofte 2. tirsdag i maj kl. 13.30 hvert år

Hvis du har læst Randi Madsens mail til mig – se kommentar i forrige indlæg – vil det vides, at hun har foreslået følgende:

 

Vi mødes hvert år i Vemmetofte den 2. tirsdag i maj måned kl 13.30

 (med medbragt kaffe, hvis Vibeke skulle "svigte" os).

Det lyder som en storslået ide. Man kan arrangere kommende træf med tilmelding og det hele – og måske kaffe og kage som i år, men man kan også arrangere dem uden tilmelding (hvilket ville give Vibeke mulighed for at deltage hele tiden). I sidste tilfælde kan de fremmødte gå sig en god tur og drikke den medbragte kaffe et eller andet sted – og forhåbentlig nyde en eftermiddag som vi gjorde det i 2016.

Her følger rækken af 2. tirsdage maj kl. 13.30 for de kommende år (mere vil fremkomme primo april 2017):

9. maj 2017

8. maj 2018

14. maj 2019

12. maj 2020

11. maj 2021

10. maj 2022

9. maj 2023

14. maj 2024

13. maj 2025

12. maj 2026

11. maj 2027

9. maj 2028

8. maj 2029 – husk stok

14. maj 2030

13. maj 2031

11. maj 2032

10. maj 2033

9. maj 2034

8. maj 2035 – husk små flag. Kan være gruppen inviteres til at hilse på Kong Frederik X og Dronning Mary i anledning af 300-året for oprettelsen af Vemmetofte Kloster den 10. juni 1735.

13. maj 2036

12. maj 2037 – husk rollator.

11. maj 2038 – husk at bestille kørsel.

10. maj 2039 – husk den elektriske kørestol.

8. maj 2040

14. maj 2041

13. maj 2042

12. maj 2043 – så må det være nok. Jeg er formentlig stået af på både den ene og anden måde længe før dette træf, men skulle nogle møde op, kan det da lige nævnes, at det snart vil være 100 år siden jeg fødtes på den anden side af vejen.

Nostalgitræf i Vemmetofte

Ideen, jvf. forrige indlæg, om en nostalgisk rundtur og efterfølgende kaffe og kage i den gamle præstebolig, havde samlet 15 deltagere. Det blev til et par fornøjelige timer i et forbilledligt smukt vejr og i et magstempo, der gjorde at rundturen måtte halveres. Tak fordi I gad.

P1140007

Der var deltagere der har boet i Vemmetofte i deres barndom, været på ferie hos bedsteforældre, boet tæt på Vemmetofte, bor og virker der nu, er medlemmer af Vemmetofte Skoles Fritidskollektiv, har været lærere i Karise, og min fætter fra Lolland, som jeg ikke har set i umindelige tider, deltog også.

Alle tilmeldte mødtes på parkeringspladsen. Nærliggende var det at fortælle lidt om vejen vi stod ved siden af. Underligt nok var jeg bl.a. kommet i tanke om, at der i gamle dage var tre sneplove i Vemmetofte. Alle var af træ. En smal, der kunne trækkes af en hest og brugtes på stien mellem de to hække, en lidt bredere, der krævede to heste, og som ryddede skovvejene for sne og endelig en tredje, der med 4 heste (tror jeg nok) foran klarede snerydningen af vejen gennem Vemmetofte. Senere fik man en jernsneplov, der kunne spændes foran en traktor.

Vi gik forbi Det gl. Apotek, hvor jeg blev født for snart 73 år siden.

P1140002

Frits kunne erindre vores aftaler om leg; “Vi mødes på store plæne klokken ½7”. Her spilledes fx fodbold. Frits husker, at han smadrede en rude, i det sydvendte vindue, ikke en, men hele tre gange. Det var egentlig ikke noget problem, idet Henning Hansen, søn af tømrer Ingvor Hansen, isatte en ny rude, ikke i næste uge, men samme aften. Service!

Dengang lå murerstuen i udhusets sydende. Der var en særdeles karakteristisk lugt af mørtel, øl og tobak.

På den anden side af vejen ligger kantorboligen. Kantoren var lærer i skolen og organist i kirken.

P1140004

Den videre færd gik forbi kokæret. Min bror, Mogens, har spekuleret på, hvorfor det hedder sådan og mener det har været vandingsted for køer, der jo skal bruge meget vand for at Vemmetoftetræf (2)producere mælk. På kokæret blev der løbet på skøjter til den store guldmedalje om vinteren (naturligvis), og intet var bedre end efter for mange timer ude i kulden, blåfrossen at blive placeret jævnsides den varme kakkelovn og igen få varme i krop og tæer.

Modsat kokæret ligger klosterforvalterboligen, bolig for direktøren, som han kaldes nu, og også rummende klosterkontoret. Leif Madsen kunne berette, at der tidligere var tale om en trelænget gård med et større jordtilliggende mod vest, men på et tidspunkt blev den østlige længe revet ned, murstenene banket rene og anvendt til at opføre Marelundsgården af.

Frits kom til at tænke på Fru Gjørup (Hr Gjørup var klosterforvalter i hine tider, det var ham der viste mig, hvorledes man med stil går med stok) da vi var netop her. Jeg skulle engang som meget lille, på Fru Gjørups spørgsmål om, hvordan det gik, have svaret “Det går squ godt, Fru Gjørup”. Det var før squ blev optaget i retskrivningsordbogen.

Jeg har hørt historien, men jeg vidste ikke, at sætningen blev en talemåde anvendt i forskellige passende situationer.

Vemmetoftetræf (4)

Ved den sydlige del af den vestre længe, nævntes at vi om efteråret solgte kastanjer til at fodre vildtet med om vinteren. Siden – i kastanjealleen – forstod jeg, at de 17 kr. jeg havde solgt for, og som jeg troede var ganske fint, var et aldeles middelmådigt resultat sammenlignet med de virkelig gode kastanjesamleres. Således måtte denne opfattelse revideres.

Langs længen talte vi om den lokale brandsprøjte, som blev afprøvet pinselørdag. Fakse brandvæsen holdt parat til at deltage i løjerne og startede udrykningshornet lige om hjørnet. Et år gik det galt idet mælkekuskens heste løb løbsk med spild af mælk og en såret hånd til følge. Vi talte også om dVemmetoftetræf (5)en alvorlige skorstensbrand i 1952, der medførte at noget af gyldenlædertapetet i Fruerstuen måtte udskiftes. Frits nævnte at min far sørgede for at anbringe det nye tapet uden patina bag nogle billeder og flytte det der siddende frem i lyset. Det havde jeg ikke hørt om.

Vi kom forbi vognporten og hestestaldene, og talte om, at der boede en staldkarl i et lille hummer i den ene stald. Han havde ingen tænder i munden og måtte have en gummiring om piben for at kunne holde den i munden.

I den anden ende ligger præstens bolig, nu Vibekes bed and breakfast.

Ridebanen bruges ikke just til ridning mere, men det er tydeligt, at man har kunnet ride i ring om jeg så må sige.

Da vi nåede til Klosteret, måtte der naturligvis tages billeder af deltagerne, her følger mit.

Vemmetoftetræf (7)

Når man går mod øst, passeres den østlige længe. Jeg kender den bedst som kuratorboligen, men det gik op for mig at her boede Carl Nielsen og hans kone Alma til det sidste hus før skoven blev bygget. De to var de første beboere i huset, der siden beboedes af husjomfruen, køkkenchefen på klosteret. Carl Nielsen var brændepladsansvarlig. Der var selvfølgelig noget at se til da opvarmningen af Klosteret fandt sted med træ.

Vemmetoftetræf (8)

Lige efter kuratorboligen ligger maskinisthuset (i baggrunden ses det netop omtalte hus). For tre af dagens deltagere må huset have særlig interesse. Lis Larsen har tilbragt utallige ferier i huset, som beboedes af hendes morfar og mormor. Hendes morfar var maskinist, og der kan læses interessante ting hvis linket – og de links, der er i indlægget – følges.

Frits og Nina har boet i huset i deres barndom, idet deres far var den næste maskinist.

Deres gynge var stadig at se i gården. Der stod nogle store egetræer i nærheden, men de viste sig farlige og blev fældet. De kan måske ses på tidligere fotografier herfra.

Broen over Kildeåen passeredes og jeg omtalte de i den nedgravede rør, der ville kunne armeres i tilfælde af invasion og anvendes til brosprængning, således at fjenden formentlig kunne forsinkes i 30 sekunder på vejen mod Stevnsfortet. Da det var i brug, altså.

Sidst jeg var forbi var Prins Carls plankeværk nedtaget, men netop forleden var det ved at blive sat op igen. Jeg berettede naturligvis om Prins Carls skydehuller i plankeværket, men Leif Madsen mente det måtte være en myte at det er skydehuller. Hullerne måtte være naturligt opståede som følge af tidens tand. Efterfølgende er jeg kommet til at tænke på, at det er lidt specielt at tidens tand har placeret hullerne – dem der ligner skydehuller – i samme højde. Men det er naturligvis blot en tanke.

Vemmetoftetræf (12)

Tehuset tog sig fint ud fra skoven.

Herefter fulgte yderligere snak om kastanjer og de store mængder enkelte indsamlede. Lidt efter – pga af vores glimrende, adstadige tempo – blev besøg på kirkegården fravalgt. Det var vigtigere at komme til skolen.

Jeg bemærkede dog, at man måtte huske på den lille mur på kirkegården, der indebærer ulighed efter døden, idet de tjenende ånder er begavet på den ene side af muren og de betjente på den anden side.

Sådan kunne det godt se ud, forklarede Leif Madsen, men muren var en rest fra Prinsessens rosenhave, der lå hvor kirkegården nu ligger. Da det kapel, hvori konventualindernes kister var hensat var nedrivningstjenligt, blev tinnavnepladerne fjernet og anbragt i kirken, hvorefter kisterne blev gravsatte i det område hvor det nye kapel blev opført. Siden begavedes alle damerne på den side af resterne af muren, men det er sikkert helt tilfældigt.

Ishuset i Vemmetofte

Leif Madsen fik den glimrende ide, at vi hellere måtte gå indenfor i ishuset, der ligger lige efter Evighedsstien (der fortsætter til Verdens Ende) er krydset.

Det var også højst interessant at se. Der er to huse, det ene bygget over det andet, således at der er luft mellem mure og tag i de to huse. Det er en slags termokandeeffekt, man har søgt at udnytte så isen kunne opbevares længst muligt. Smart.

Billedet af ishuset er fra et tidligere indlæg. Det er lagt nyt tag på det yderste af husene, men ikke på det inderste for at man bedre kan se termokandeeffekten.

Vemmetoftetræf (14)

Det er tydeligt at se på dette billede.

Vemmetoftetræf (15)

Her ses deltagerne på et billede taget med blitz, men billeder uden blitz kan blive ganske interessante, jvf. de to næste.

Vemmetoftetræf (17)Vemmetoftetræf (18)

Tak for det spændende indblik i datidens køleteknik.

Vi nærmede os skolen, hvor 6 af os gik i skole. For mit vedkommende fra 1. april 1950 til 1956. Først i lille siden i store klasse. Vi gik i skole hver dag.

Vemmetofte Skoles Fritidskollektiv havde inviteret os indenfor. Det var en meget venlig gestus. Sidst jeg var i gymnastiksalen må have været i 1967 da min far blev 60. Hvornår jeg sidst var inde i selv skolen fortaber sig i det uvisse.

Vemmetoftetræf (19)

Det var fascinerende at komme ind i skolegården. Læskuret med stolpen i midten og toiletterne på begge sider var som i 1950. Plænen var blevet lidt større.

At være en smut i lille klasse, som havde den oprindelige størrelse var forunderligt – og der hang oven i købet en skolebillede fra måske 1951. Der var samlet en del materiale, således at der i Fritidskollektivet er en del viden om stedet man har lejet. Store klasse var inddelt i mindre rum, og på første sal var der fine soverum og en stor opholdsafdeling. At gå op ad trappen var morsomt.

Vemmetoftetræf (20)

På forhånd havde jeg tænkt hvordan gymnastiksalen var. Den var bredere end jeg huskede den, men ellers var alt – næsten – ved det gamle. Ribberne man fik styrket armmusklerne i står der stadig. Jeg har spillet Puk i en skolekomedie fru Bitsch havde skrevet.

Tak for oplevelsen.

Fra skolegården kunne man se over til snedkerstedet. Her boede pedellen, Aksel, og hans kone, Tulle. Og vel også sønnen Boye. De fik, som nogle af de første, fjernsyn og det var meget gæstfrit at invitere en masse folk til at se 6-dagesløb med Kay Werner og Evan Klamer. Vi sad tryllebundne i tætte røgskyer til midnat og ventede på de atter ville vinde løbet.

Herefter iledes i lidt mindre magstempo til præstebolighaven, som Vibeke havde omdannet til café. Snakken gik videre og videre over dejlig kaffe og en særdeles delikat hjemmebagt kage med rabarber fra haven og et tykt lag et marengs (tror jeg man kan kalde det) øverst. Mums.

Vemmetoftetræf (23)

Randi Madsen havde medbragt de to pokaler hun omtalte sidst i det indlæg, der kom ud af en mail fra hende. De var ikke lette at fotografere, men her er de:

Vemmetoftetræf (28)

Vemmetoftetræf (26)

Randi skriver om pokalerne:

Som supplement til min morbror Sigurd Gudiksens fortælling om håndboldklubbens opstart i Vemmetofte kan jeg fortælle, at jeg fra min far har arvet et par sølvpokaler fra Vemmetofte-tiden  – den ene med en  indgravering “Drengestævnet i Vemmetofte 25-9-32”, mens indgraveringen på den anden pokal vidner om en “Bykamp, Rødvig – Vemmetofte i Vemmetofte 21-8-32”. Ud fra disse datoer formoder jeg, at startdatoen for den håndboldklub, som vores fædre grundlagde i Vemmetofte, må have været omkring 1930 eller?

Så var det ved at være tid til afsked. For mig var det en dejlig dag. Det tror jeg også det var for alle andre.

Vemmetoftetræf (22)

Jeg kunne naturligvis ikke høre alle historierne, men opfordrer jer til at skrive nogle af de historier I hørte og fortalte i kommentarfeltet herunder. Er det første gang en kommentar skrives, skal den godkendes. Den kan derfor først ses når jeg har gjort det. Ellers er den straks synlig.

Ekstra:

1. I min lomme havde jeg et avisudklip om Vemmetofte fra Dagbladet 20. februar 1988. Verners kone havde sendt det til mig og jeg ville have givet det til en der måtte være interesseret heri. Jeg glemte imidlertid alt om artiklen. Hvem vil have den? Tilføjelse: artiklen er nu “udsolgt”.

Verner, vægterens søn, døde tidligere i år. Jeg tænker han ellers med fornøjelse ville have deltaget i vores træf, men sådan kunne det ikke være.

Hans kone medsendte også en artikel om Verners far, Carl Larsen, den sidste vægter på Vemmetofte. Han kunne også andre ting end være vægter. Således kan jeg ikke grave have uden at tænke på den graveteknik han benyttede.

2. Vibekes billeder kan ses på Facebook.

3. Waynes billeder kan ses i følgende galleri (klik på et billede og derefter på piletasten):

Skal vi mødes i Vemmetofte den 10. maj 2016?

Næsten siden jeg begyndte at skrive på denne blog, er tanken om at mødes i Vemmetofte dukket op med mellemrum.

Den oprindelige tankemæssige overskrift hed "Skal vi mødes på Store Plæne?".

Store PlæneDenne græsplæne er den der ligger syd for Det gl. Apotek. Lille Plæne ligger vest for. Sådan hedder plænerne næppe i dag, men betegnelserne var ganske logiske da jeg var barn.

Man kunne jo medbringe et par mursten og en kort og en lang hasselkæp – og spille pind. Det gøres nok heller ikke mere.

Det er nu nok bedre at mødes på parkeringspladsen i Vemmetofte og lade den være udgangspunkt for at par timers nostalgi.

Det er naturligvis ikke lige til at vide hvem der kommer, om nogen overhovedet, og derfor kan det heller ikke vides hvor meget nostalgi, der kommer på banen sådan en dag i maj. En af mine gode barndomserindringer knytter sig netop til maj. Når skoven var nygrøn og det regnede en lille smule, var der intet herligere end at gå en tur og nyde farver, lyde og lugt i forårsskoven. Måske kan det genopleves den 10. maj (husk paraply), måske ikke.

Det kan ikke vides om jer der måtte melde jer til dette, har boet i Vemmetofte, har gået i skole i byen, er flyttet fra den – eller om I blot ved et tilfælde er havnet her og kunne få lyst til at deltage. Det må vise sig.

Jeg skal i alle tilfælde gerne fortælle hvad der måtte falde mig ind, når vi går en tur i den ene, anden eller tredje retning. Eller i alle retninger. Har andre noget af bidrage med, skal der nok komme gang i historierne. Det er nok mere det der vil ske end det vil være Vemmetoftes historie som sådan, der bliver talt om. Den kan man læse sig til.

Som antydet kan det være at vi kommer et smut ind i en af skovene. Det vil i givet fald være en uorganiseret tur, idet organiserede sådanne i private skove kræver tilladelse, men mon ikke det går at gå en tur og se hvad der sker.

Når vi har gået og snakket og stået og snakket et par timer, skulle vi gerne havne ved Præstegården. Her huserer ingen præst længere, men Vibeke har indrettet sig med overnatningsmuligheder m.v. Jeg har aftalt med Vibeke (eller hun har aftalt med mig), at der serveres kaffe og kage ad libitum formedelst 60 kr. klokken 15.30. Så kan vi snakke videre – og når det så har stået på ca. 1 time, er det på tide at slutte – med forhåbentlig en god fornemmelse af at det var fint at bruge nogle timer sådan.

Vil du være med fra kl. 13.30 må du efter tilmelding (jeg antager at ca. 20 deltagere vil være et passende maksimum) være klar på Parkeringspladsen (der er kun den samme med P-skilt). Det kræver med andre ord tilmelding, hvilket lettest foregår ved en mail til mig på jcpsych snabela gmail.com (du må lige selv justere mailadressen) eller bruge muligheden på siden kontakt.

Tilmelding opfatter jeg som forpligtende i den forstand, at du mener "jeg deltager". Tilmelding i betydningen "jeg deltager måske"  er ikke gangbar.  Når jeg siger det sådan lidt skrapt, er årsagen den enkle, at jeg i utallige tilfælde, da jeg arbejdede som selvstændig psykolog, kunne konstatere, at folk, der havde sagt ja til at komme, faktisk mente nej. De udeblev uden afbud. En dag havde jeg 4 aftaler. Ingen kom. Det blev jeg så knotten over, at jeg i hele det næste år noterede omfanget heraf. Da året var gået kunne jeg konstatere at 10% af min omsætning var forsvundet af nævnte grund. Derfor … For god ordens skyld skal jeg bemærke, at jeg selv har visse erfaringer med at sige et og gøre noget andet. Men det er en anden historie.

Tilmeldingsfristen er 30. april 2016 kl. 12. Hvis der lukkes for tilmelding anføres det her.

Jeg ser frem til at høre fra dig – og glæder mig til at se hvad der sker.

Store Kaj

En eftermiddag i november 2015 var jeg inviteret til kaffe hos Store Kaj og hans kone. Hans søster Inge var også inviteret. Hun var ansat på Vemmetofte Kloster i 1950erne. Historien om Priorindens stuepige følger, men først lidt om anledningen til kaffen.

Klassebillede Vemmetofte skole

Sidste efterår ringede Kaj Larsen til mig en dag. Han havde læst bloggen om Vemmetofte. Jeg kunne ikke umiddelbart huske, at Kaj hed Larsen til efternavn, men da han sagde, at han gik under navnet Store Kaj i sin tid, var jeg ikke i tvivl. Når nogen i barndommens skole hedder Store Kaj og Lille Kaj, er man ikke i tvivl om, hvem de er. De hed selvfølgelig sådan fordi der var to, der hed Kaj i skolen på samme tid.

Kaj fortalte, at hans storesøster Inge havde tjent på klosteret, og han syntes det kunne være en ide at mødes og snakke om gamle dage og måske scanne nogle af hendes billeder til brug på bloggen her.

Dette førte til en fornøjelig eftermiddag hos Kaj og hans kone – og Inge.

Jeg går nu i gang med at renskrive mine noter fra dagen, så der kan komme et indlæg om Priorindens stuepige ud af det.

Forinden skal jeg dog lige bemærke, at vi talte om skolebilledet herover. Kaj viste mig det. Jeg troede det var på bloggen, men det er det nu ikke. Jeg har også selv billedet. Hvornår mon det er fra? Skal vi sige 1953. Kan det mon præciseres?

Store Kaj sidder på forreste række. Jeg sidder ved siden af. To rækker bag mig sidder Lille Kaj.

Det var sådan, at pigerne sad på pultene ved vinduet og drengene nærmest skabene med de udstoppede dyr.

Efter nærmere overvejelse ser det ud til at alle elever går i store klasse. Det må betyde, der er et billede af eleverne i lille klasse. Har nogen det? Det må i øvrigt også betyde, at billedet er taget efter april 1953, idet jeg må være begyndt i store klasse på det tidspunkt.

Hvorfor hedder Det Gl. Apotek i Vemmetofte sådan?

Det Gl. Apotek Vemmetofte

Når nu det gamle apotek i Vemmetofte brændte i 1857 og man byggede et nyt i 1865 samme sted, kan man, ganske rimeligt, spekulere over, hvorfor det nye apotek hedder Det Gl. Apotek.

Forklaringen er øjensynlig ganske ligetil. Vemmetofte apotek blev flyttet til Karise i 1902, idet Karise apotek da åbnede. Mon ikke Det Gl. Apotek har fået sit tilnavn ved denne flytning?

Karise Apotek er nu også nedlagt og apoteket på disse kanter er Stevns Apotek.

Billedet er i øvrigt forsiden af en receptkuvert. På bagsiden har jeg skrevet 1979.

Døren i gavlen er nu muret til og huset er beliggende på Klostervej. Som barn havde jeg, mit værelse bag denne dør og i øvrigt er jeg født i huset.

Billedet fra Vemmetofte Skoles besøg på Nationalmuseet 21. juni 1938

Margit Mortensen har haft dette billede med ved et besøg hos sin morbror. Her følger navne på 5 elever.

Skolebillede fra Vemmetofte 1938 kopi

Billedet er fra Lis Larsens album.

Margit har givet eleverne numre og foreløbig er 5 elever identificeret. Tak for det.

 

1.

2.

3.

4. Karlo Andersen (Margits morbror)

5.

6. Rosa Andersen (Margits mor)

7. Anna Månsson

8.

9. Else Andersen (Margits moster)

10.

11.

12. Elly fra Hornskovhuset

13.

14.

Karlo, Rosa og Else Andersen er søskende fra Dyrhaven, børn af Karen & Hans Andersen.

Kan flere identificeres?

Fra Lis Larsens album

I slutningen af maj 2014 besøgte jeg Lis Larsen, se hendes erindringer om ferier i Vemmetofte her.

Dette indlæg skulle naturligvis have været skrevet for længe siden, men ferieforberedelser og andre undskyldninger kom i vejen – og tiden er gået og gået, men her er det.

Besøget var nogle få dage efter TV-udsendelsen om Vemmetofte, og naturligvis drøftede vi hvad vi havde set. Jeg syntes bl.a. det var dejlige billeder fra Vemmetofte og det var en fornøjelse at se fru Lang, Anne, som jeg kender hende som, og som var min mors mangeårige nabo i Vemmetofte. Men det var nu ikke denne dokumentar, der var anledningen til mødet.

Det var de billeder fra Vemmetofte Lis Larsen har i et album fra hendes mormor og morfar, Anna og Carl Christensen. Han var maskinist i en lang årrække på Vemmetofte Kloster. Hun underviste i håndarbejdets kunst. Anna og Carl boede i Vemmetofte i næsten 50 år. Først i den til dem opførte Maskinistboligen med tilhørende maskinhus. Efter de blev pensionerede boede de i en årrække i Skomagerhuset. De flyttede fra Vemmetofte på deres meget gamle dage.

Jeg undrede mig over, at jeg ikke havde nogen særlig erindring om Anna og Carl. Det kan selvfølgelig skyldes, at jeg ikke husker særlig godt hvad barndommen bød på, men vores drøftelse tog nu en anden retning. Jeg var nu også kun 5-6 år da de flyttede til den anden ende af Vemmetofte.

Mon de to, der oprindelig kom fra København, aldrig blev accepteret for alvor i Vemmetofte? Lis Larsen havde i alle tilfælde gjort sig tanker i den retning. Måske var det sådan, at man hørte til i den finere del af Vemmetofte, hvis man kom fra København. Hørte man til i den mindre fine del, burde man komme fra provinsen. Det vil egentlig ikke være overraskende, hvis det var sådan. At det ikke var let at blive accepteret, peger et eksempel på. Lis Larsen kunne således fortælle, at Carl blev drillet, men det klarede han ved at udbede sig et bælte, der kunne nå om 3 mand. Da de var spændt grundigt sammen, løftede han dem fra jorden – og drillerierne ophørte. Han kunne sætte sig i respekt på denne måde. Faktisk var Carl bryder. Jeg så alle hans medaljer hos Lis Larsen.

Snakken gik om gamle dage. Lis havde kørt med klostervognen til stranden, hvilket jeg ikke husker, at jeg har gjort. Hun havde kørt med materialvognen. Det har jeg osgå gjort. Lis havde været til middag i spisesalen. Det skete aldrig for mig, sikkert af ganske naturlige grunde. Det var spændende oplevelser, der stadig var klare i erindringen. Lis færdedes meget rundt i Vemmetofte på cykel, legede med Satu og var meget godt tilfreds med sine ferier hos mormor og morfar. Læs mere, jvf. ovenstående link.

Efter snak og kaffe, fortsatte vi med billederne i albummet. Jeg havde en bærbar computer og en scanner med. Billederne vi udvalgte er alle gengivet herunder.

Carl var en ivrig fotograf og noget af det interessante ved billederne, er den nøje angivelse af tid, sted og eksponering. Det er i øvrigt grunden til at billederne ikke er beskåret. Billederne er samlet i årgange.

Tilføjelser til de enkelte billeder er velkomne som kommentarer. Det vil være fint om flere personer kan identificeres.

 

1933

Vemmetofte

Billederne fra de fire særlige sale og rum på klosteret er taget 8. december 1933. De to nederste endog klokken 12 og tilsyneladende har solen skinnet.

Jeg synes Spisesalen blev kaldt Spisestuen, da jeg var barn og Fruersalen Fruerstuen. Hvorfor mon denne ændring?

Hvorfor mon der står Rosen under det tredje billede? Er det Priorinde Rosens stue? Jeg tænkte ellers først det måtte være Røde Stue.

Kabinettet er et lille siderum til Fruerstuen. Mon Prins Carls tandbørste stadig hænger på væggen? Det var en stor hvaltand.

Vemmetofte

Billedet af alleen er taget et par dage senere, den 10. december 1933, atter kl. 12. Jeg kan ikke se om det er klosterhaven til venstre eller om billedet er taget mod øst kort efter broen over Kildeåen. Træerne må være kastanjetræer.

 

1934

Vemmetofte

Efter placeringen i albummet at dømme, er billedet af Vemmetofte Kloster set fra Dyrehaven taget 15. marts 1934. Der er stadig sne at se.

Vemmetofte

Tehuset, der dengang kaldtes Thepavilionen, er fotograferet i slutningen af marts. Vejret er gråt og kedeligt. Der er stadig en låge på stedet. Billedet er set fra Dyrehaven.

Vemmetofte

Voldgraven, her kaldet Graven, er fotograferet en behagelig forårsdag, den 24. april midt på eftermiddagen. Motivet er fanget ud for Maskinisthuset.

Vemmetofte

26. juni 1934 var der udflugt. Man var på Møn og aftensmaden synes at blive indtaget, idet kl. er 18. Jeg kan genkende Helga fra Pebringegården yderst til venstre. Måske er det Oldfruen til højre for manden ved siden af Helga, men jeg er usikker. Kan det være Anna Hansen, der sidder ryg mod ryg og ser på fotogafen?

Men hvem er de andre?

Vemmetofte

Klosterporten som den så ud 26. august 1934, ser vist sådan ud den dag i dag. Måtten til højre, den nærmeste, er givet vis brugt af min far, idet hans værelse lå lige der.

Vemmetofte

Samme bænk på Højen ved Vemmetofte Strand stod der i min barndom, tror jeg. Grunden er at fodstøtten også var der senere og ikke kun 18. september 1934 sidst på efteriddagen.

 

1935

Vemmetofte

Dette billede er taget 10. juni 1935 klokken 12. Det er på klosterets 200-årsdag. Derfor guirlanden. Det ser ud til at syrenerne, der ikke længere står hvor de stod, blomstrer.

Vemmetofte

Her ses Maskinisthuset på 3 af billederne optaget den 21. juni 1935. Første og fjerde billede er taget lige på den anden side af Kildeåen. Det var før den kolde krigs tid, og de 4 rør, der siden blev anbragt i broen, er der naturligvis ikke endnu. Sprængningen af den skulle velsagtens forsinke en ved Fakse Ladeplads ilandgået fjende i hurtigt at nå Stevnsfortet.

Vemmetofte

Så er der atter udflugt. Man kan ikke se hvor turen 26. juni 1935 gik til, men på det øverste billede kan jeg genkende såvel Helga som Marie. På der nederste er Helga til højre.

 

1936

Vemmetofte

Det første billede er taget 13. januar 1936 kl. 13 mod Dyrehaven. En låge til Klosterhaven (ved Damernes haver) ses til venstre. Det andet billede er taget samme sted et par dage før kl. 22 i måneskin. Optagepositionen er ud for Maskinisthuset.

De nederste billeder er fra 22. februar 1936 kl. 14. Der er snedriver af en størrelse så det ikke lader sig gøre at færdes på Mørkhusvejen. Den husker jeg ikke navnet på fra min barndom, men den hedder stadig det samme. Den løber øst for Dyrehaven og man kører på den hvis man skal til St. Torøje fra Vemmetofte.

At gøre vejen farbar var i øvrigt håndarbejde, som billedet til højre antyder.

Vemmetofte

Anna underviste i syning, her i privaten. Jeg genkender Helga, Marie og vist nok Ellen. Løndrup er der vist også på det midterste billede til venstre.

Billederne er fra 30. september 1936. En måned senere, 1. november 1936, blev min mor ansat som kokkepige på Klosteret. Hun må jo have kendt alle kvinderne på billederne.

Vemmetofte

Billedet må være taget på vejen rundt om klosteret. Helga befinder sig mellem de to mænd og Marie er nr. 3 fra højre.

Vemmetofte

Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvorfor der flyver 9 flyvemaskiner over Vemmetofte den 2. oktober 1936. Maskinishusets tag ses i forgrunden og klokketårnet på klosteret i baggrunden. Retningen flyene flyver i synes følgelig at være NNV. Har nogen en løsning på hvad dette handler om?

 

 

1937

Vemmetofte

25. juni 1937 synes en tur at være under påbegydelse. Er det Carl tv og Anna i bildøren?

 

1938

Vemmetofte

Den 21. juni 1938 er en gruppe skoleelever fotograferet foran Jellingestenen i Nationalmuseets gård. Men hvem er de? Er de fra Vemmetofte?

Ja, eleverne er fra Vemmetofte skole, se detaljer her.

Vemmetofte

I 1938 er Marie (nederst th) og Helga (nederst midt) igen fotograferet sammen med andre ansatte på Klosteret.

Vemmetofte omkring 1923-24.

Ivan Ørum Nielsen har sendt mig følgende brev og billede.

Er der læsere, der kan bidrage med information om hvem personerne er – jeg kender kun tjener Hansen (stående til venstre). Ivan er interesseret i kommentarer til hele historien.

 

“Til Jørgen Carlsen

Mit navn er Ivan Ørum Nielsen, født i Lund i 1944, er udlært i Brugsen i Smerup i 1958/1962 og meget lokalkendt, i dag bosiddende i Køge. Allerede i mine første skoleår blev jeg bekendt med Vemmetofte, da skoleudflugten de tre første år i Lund Skole var en tur til Vemmetofte strand for at se Musestenen. Vi blev kørt dertil med Hestevogn fra Højstrup. I vognen var lagt nogle halmknipper, som vi lå på. Jeg husker også meget tydeligt, når vi hjemme kunne se de fine sorte hestevogne med kusk kørte på vejen mellem Lille Torøje og Lund. Min far sagde, at nu skulle de fine damer nok til kaffe på Højstrup eller til stationen i Rødvig.

Min farmor Cathrine Kirstine Erikka Marie Jensen, født den 25. oktober 1872 i Lille Torøje, var ved FT. 1890 ansat på Bagerstedet på Vemmetoftevej 20.

Min farfar, Niels Nielsen, er født 1. juni 1871 i Store Linde.

Farfar arbejdede også på Vemmetofte, jeg ved ikke med hvad, men det kunne måske være i skoven, da jeg kan huske, at jeg engang har stødt på noget i forbindelse med Bregentved.

Efter deres giftermål i 1893 i Smerup Kirke flyttede de ind i Hassemosehuset matr. nr. 14-38, som var et skelhus, der lå mellem Lille Torøje og Store Torøje (nær ved Hyllehøj) og som var ejet af Vemmetofte Kloster, det er for mange år siden nedrevet. De boede der til 1903, hvor de flyttede til Lund, hvor de fik landbrug.

Så til min mor Ingeborg Sofie Pedersen, som er født 30 oktober 1903 på Lægdsgården i Fakse.

I FT 1925 står der at hun var i Vemmetofte sogn 5. november 1924. I den periode var hun på klostret (se billedet), og en periode på Vemmetofte Central. Min mor har fortalt, at hun på Klostret havde én dame, som hun specielt opvartede. Min moster Ellen var der på et senere tidspunkt.

Billedet er nok fra 1923/1924, det er min mor siddende nr. 4 fra højre.

Vemmetofte 1923-24

Jeg ville blive meget glad, hvis nogen kunne have kommentarer til mit indlæg.

 

Med venlig hilsen

Ivan Ørum Nielsen

 

NB: skulle du have spørgsmål, kan jeg kontaktes på 56660278 eller e-mail: ivanoerum@webspeed.dk

Ovenævnte må gerne oplyses, hvis nogen ønsker at kontakte mig.”

 

Det bemærkes i øvrigt at pigerne var i sorte kjoler. Der går vist ikke mange år fra dette tidspunkt før de er i hvide kjoler på tilsvarende billeder.

Vemmetofte Kloster på TV2 i aften

I aften, den 20. maj 2014, kl. 20.00 – 20.50 kan man på TV2 se en udsendelse, Slottet, om Vemmetofte i nutiden. Det glæder jeg mig til.

Vemmetofte Kloster ser således ud:

Vemmetofte Kloster 13-5-2006

Fra sydsiden for nogle år siden.

IMG_2313

Fra Klosterhaven.

Øjenvidneberetning om branden nytårsnat 1969-70

Morten Krogh Madsen var som 12-årig tilstede da posthuset i Vemmetofte brændte nytårsnat 1969-70.

Læs hans dramatiske førstehåndsoplevelse af branden som er tilføjet forrige indlæg.