Der er meget sne i 2010. Det ser ud til at det også var tilfældet i 1931, der er det årstal, der er angivet på billedets bagside.
Jeg kan genkende to personer. Min far er den eneste mand på billedet, han er ikke blevet skaldet endnu, hvorfor det er et billede af ham som ret ung og efter et par års ansættelse på klosteret. Den anden genkendelige er “Lille Ellen”. Hun kan genkendes på midterskildningen. En holder en snebold over hendes hoved.
Hvis andre genkender nogle af personerne på billedet er en kommentar meget velkommen.
|
||||||
|
Der har ikke været ret meget aktivitet på bloggen gennem nogen tid. Billedstørrelsen drillede mig en del, men nu er løsningen fundet ved hjælp af Flickr. Indtil videre benyttes en billedstørrelse på 800 pixel i bredden. De tidligere rettes til efterhånden.
Det er vinter i øjeblikket, og det antages, at der er en god del sne i Vemmetofte som mange andre steder. Inden følelsen af indespærrethed bliver for overvældende skal jeg minde om vinteren 1978-79. Den begyndte 4. juledag – den 28. december – og det var et herrens vejr i flere dage. Veje lukkede til, folk kunne ikke komme frem eller tilbage. Jeg var ikke i Vemmetofte på det tidspunkt, men da det blev muligt i løbet af januar, at tage en tur dertil, viste det sig at der var bjerge af sne bogstavelig talt. På billedet er ingen oplysninger om, hvornår det er optaget, men det ser relativt gammelt ud efter farven at dømme. Det fremgår at de tre “koner” set fra venstre er: Hvis nogle læsere har oplysninger om disse 3 kvinder er kommentarer meget velkomne. Mon det at de betegnes koner betyder at de kom og udførte timearbejde og tog hjem igen? Eller…
Når man som beboer på Vemmetofte Kloster lod sig transportere standsmæssigt, betød det transport med hest og vogn. Kareten blev ført af Klosterkusken, og det kunne se ud som på billedet, der viser klosterkusk Nielsen i 1939.
Det var en tjeneropgave at sende vognen afsted og modtage den igen ved hjemkomsten. Der kommer en vogn klokken 4, var ensbetydende med at tjeneren skulle være på plads, således at han kunne åbne døren, slå trinbrættet ud og hjælpe klosterdamen ud af vognen. Det var en selvfølge at transport foregik sådan da jeg var barn i Vemmetofte, og hvor turene gik hen ved jeg egentlig ikke så meget om, men til læge, til Karise station, til Faxe har vel været nærliggende steder. Måske på besøg nogle steder. Gæster til Klosteret blev vel også afhentet ved stationen på denne måde. Man kan vist se nogle af Klosterets hestevogne på Stevns museum.  Brændepladsen om vinteren I gamle dage fyredes med brænde. På klosteret og i skolen skulle fyrene fodres med store mængder lange stykker træ. Andre steder brugtes flækket brænde. Siden var der mindre arbejde forbundet med oliefyret. NB – det er ikke endnu gået op for mig, hvorfor man ikke kan se de sidste billeder i større udgave ved at klikke på dem, men det vil blive rettet når jeg har fundet ud af det! Ved en mindre omvej kan brændepladsen nu ses større ved klik på det lille billede. For nogen tid siden indscannede jeg nogle fotos fra gamle dage – og jeg skrev en seddel om hvad billedet drejede sig om. Den blev borte – og jeg måtte låne fotoalbummet, som jeg havde afleveret til min mor, igen… Som det fremgår af kommentarerne er billedet ikke fra 1932, som min far har skrevet, men fra 1949. De to tjenere er 1.tjener Hansen (med ordnerne) og 2.tjener Carlsen. Min far, der er født 24. august 1907, er således en ung mand på bare 25 år. Jeg husker han har fortalt at han mistede håret allerede som 22-årig. Ændringen af årstallet betyder at min far ikke er helt så ung, men i virkeligheden 42 år. Dette passer vist også bedre med hvad billedet viser. Selvfølgelig kan præster køre på knallert. I hvert fald Pastor Bøgh i Vemmetofte. Ved et selskab faldt snakken på Velo Solex, denne aparte knallert med motoren i front, der gjorde den ikke helt let at styre. Pludselig var der en der nævnte den velkendte betegnelse for en endnu tidligere knallert-type, den såkaldte “røvskubber”. Dette var ingen knallert i normal forstand, men en såkaldt cykel med hjælpemotor. Denne hjælpemotor sad hvor bagagebæreren ellers sidder – og med en lille benzintank ovenpå. Et sådan herrecykel med hjælpemotor havde Pastor Bøgh, som var præst i Vemmetofte da jeg var barn. Han boede naturligvis i Præstegården, i den vestre del af de meget lange bygninger der ligger på begge sider af ridebanen og i enden nærmest voldgraven. Pastor Bøgh kunne skyde en vældig fart på sit transportmiddel, og han brugte det flittigt til at komme omkring. Samme pastor Bøgh har jeg i øvrigt ramt i nakken med en snebold – efter hans opfordring så at sige. I Kokæret løber en å ud. Den kommer fra Vesterskov og føres under vejen gennem Vemmetofte. Om vinteren, når der var is på åen, kunne man opholde sig der og selvfølgelig også under broen, måske endda løbe på skøjter. En dag stod en gruppe børn ved vejunderføringen nærmest Kokæret og jeg alene på den modsatte side. Pastor Bøgh passerede til fods og sagde til de børn han kunne se, at de ikke turde kaste en snebold efter ham. Det gjorde de ikke, men jeg kastede en – den sad lige i nakken på den rare præst. Jeg husker ikke min reaktion på at jeg ramte, men lidt forskrækket burde man vel være blevet.
I det gamle album er der enkelte billeder taget ved Vemmetofte Strand i vinteren 1941. Det billede jeg har valgt viser, at der var meget skrueis, men der er ikke andet at sammenligne med en isbunken i sig selv. Det ser dog ud til at højden er anselig. Kildeåen løber gennem Vemmetofte klosterhave. På den anden side af åen – ud mod Dyrehaven, dvs. mod øst – er klosterhaven afgrænset fra skoven af et hegn. En del af dette hegn er et gammel egetræsplankeværk. Min far fortalte, at det var fra Prins Carls tid, altså i begyndelsen af 1700-tallet, og at der i det er nogle karakteristiske runde huller. Hullerne var skydehuller, idet prinsen siddende kunne lægge an og sigte på dyr i skoven med støtte i hullerne. Og måske lettere ramme byttet. En del af plankeværket står endnu – det er godt stået, om man så må sige. Ofte har jeg tænkt at skulle tage et billede, men det er først sket den 19. april 2009 – og her følger et par billeder af plankeværket med to forskellige skydehuller.  Plankeværk  Plankeværk med skydehul
I forrige indlæg fortalte jeg at Vemmetofte Klosters Bageri kan beses på et museum. Jeg har ikke nogen erindring af at Vemmetofte Bageri fungerede som sådan da jeg var barn, men jeg ved på den anden side ej heller hvornår det ophørte. Siden blev brød m.v. leveret fra Bager Olsen i Fakse, og man kunne i mange år købe brød, kager, is og slik i brødudsalget. Jeg husker naturligvis Svend Ipsen og hans kone Solvej, men dette skal meste handle om Alma, søster til Svend. Hun stod for brødudsalget. Jeg husker naturligvis også Svend og Solvejs søn, Niels – kaldet BagerNiels, og bl.a. står den støj, han bedre end de fleste kunne levere, når han løb på rulleskøjter igennem Vemmetofte, tydeligt i erindringen. Han formåede at få en usædvanlig fart på ved hjælp af nogle meget imponerende armsving. Det var dengang, der var noget ved rulleskøjter- og deres jernhjul. Inden jeg skriver om at købe brød hos Alma er her et billede af Svend foran den bil hvori brødet – før min tid – transporteredes. Jeg vil antage, at det er fra ca. 1930, idet det sidder i et gammelt album lige før billeder der er dateret 1930. Billedet er taget foran voldgraven kan man se, idet jernstængerne er tydelige.
Når man skulle til bageren, foregik det på cykel. Man kunne stille den ved husmuren – eller man kunne lande ved trappen og hoppe af der. Når døren blev åbnet lød der en klokkeringning, idet en pal ramte en klokke i en fjeder – og Alma kunne høre, der var kunder i butikken. Hun ville sikkert høre hvad det skulle være. Det kunne være et lille rugbrød. Et lille rugbrød var halvdelen af et rugbrød. Et rugbrød var halvdelen af et stort rugbrød. Egentlig var et lille rugbrød et kvart rugbrød. Det blev skåret over på en brødmaskine. Skulle man have et halvt franskbrød – dengang var der kun en slags, men det var godt – blev et helt på tilsvarende vis skåret over. Med en kniv. Jeg husker ganske præcist de håndbevægelser Alma gjorde. Kniven blev anbragt, vendtre hånd blev løftet lidt, justering blev foretaget – og venstre hånd holdt fast om brødet, der blev skåret over med højre. Og pakket ind … Man kunne få kager af forskellig slags – såvel flødeskumskager som tørkager, og desuden wienerbrød, stænger og kringler. Ispinde og andre slags slik var en mulighed. En rund 25-øres jordbæris var ikke at foragte og det var en 10-øres salmiakstang heller ikke. Det blev vist indkøbt enkelte flere end aftalt med husholdningspungens indehaver. Naturligvis kunne man også købe morgenbrød – om søndagen. Vi fik rundstykker og kryddere. I lange tider leverede Alma morgenbrødet. Hun kom farende – alt hvad hun gjorde gik hurtigt – på sin cykel med en kurv med poser med brød bag på cyklen og en tilsvarende stor en på styret. Stærkt gik det, og det var med at komme væk. Hvor længe hun holdt til det race ved jeg ikke. Jeg må se at komme på besøg på museet… |
 |
|||||
|
Copyright © 2010 Vemmetofte - All Rights Reserved |
||||||
