Hold dig orienteret om nyt

Annonce

Skal vi mødes i Vemmetofte den 10. maj 2016?

Næsten siden jeg begyndte at skrive på denne blog, er tanken om at mødes i Vemmetofte dukket op med mellemrum.

Den oprindelige tankemæssige overskrift hed "Skal vi mødes på Store Plæne?".

Store PlæneDenne græsplæne er den der ligger syd for Det gl. Apotek. Lille Plæne ligger vest for. Sådan hedder plænerne næppe i dag, men betegnelserne var ganske logiske da jeg var barn.

Man kunne jo medbringe et par mursten og en kort og en lang hasselkæp – og spille pind. Det gøres nok heller ikke mere.

Det er nu nok bedre at mødes på parkeringspladsen i Vemmetofte og lade den være udgangspunkt for at par timers nostalgi.

Det er naturligvis ikke lige til at vide hvem der kommer, om nogen overhovedet, og derfor kan det heller ikke vides hvor meget nostalgi, der kommer på banen sådan en dag i maj. En af mine gode barndomserindringer knytter sig netop til maj. Når skoven var nygrøn og det regnede en lille smule, var der intet herligere end at gå en tur og nyde farver, lyde og lugt i forårsskoven. Måske kan det genopleves den 10. maj (husk paraply), måske ikke.

Det kan ikke vides om jer der måtte melde jer til dette, har boet i Vemmetofte, har gået i skole i byen, er flyttet fra den – eller om I blot ved et tilfælde er havnet her og kunne få lyst til at deltage. Det må vise sig.

Jeg skal i alle tilfælde gerne fortælle hvad der måtte falde mig ind, når vi går en tur i den ene, anden eller tredje retning. Eller i alle retninger. Har andre noget af bidrage med, skal der nok komme gang i historierne. Det er nok mere det der vil ske end det vil være Vemmetoftes historie som sådan, der bliver talt om. Den kan man læse sig til.

Som antydet kan det være at vi kommer et smut ind i en af skovene. Det vil i givet fald være en uorganiseret tur, idet organiserede sådanne i private skove kræver tilladelse, men mon ikke det går at gå en tur og se hvad der sker.

Når vi har gået og snakket og stået og snakket et par timer, skulle vi gerne havne ved Præstegården. Her huserer ingen præst længere, men Vibeke har indrettet sig med overnatningsmuligheder m.v. Jeg har aftalt med Vibeke (eller hun har aftalt med mig), at der serveres kaffe og kage ad libitum formedelst 60 kr. klokken 15.30. Så kan vi snakke videre – og når det så har stået på ca. 1 time, er det på tide at slutte – med forhåbentlig en god fornemmelse af at det var fint at bruge nogle timer sådan.

Vil du være med fra kl. 13.30 må du efter tilmelding (jeg antager at ca. 20 deltagere vil være et passende maksimum) være klar på Parkeringspladsen (der er kun den samme med P-skilt). Det kræver med andre ord tilmelding, hvilket lettest foregår ved en mail til mig på jcpsych snabela gmail.com (du må lige selv justere mailadressen) eller bruge muligheden på siden kontakt.

Tilmelding opfatter jeg som forpligtende i den forstand, at du mener "jeg deltager". Tilmelding i betydningen "jeg deltager måske"  er ikke gangbar.  Når jeg siger det sådan lidt skrapt, er årsagen den enkle, at jeg i utallige tilfælde, da jeg arbejdede som selvstændig psykolog, kunne konstatere, at folk, der havde sagt ja til at komme, faktisk mente nej. De udeblev uden afbud. En dag havde jeg 4 aftaler. Ingen kom. Det blev jeg så knotten over, at jeg i hele det næste år noterede omfanget heraf. Da året var gået kunne jeg konstatere at 10% af min omsætning var forsvundet af nævnte grund. Derfor … For god ordens skyld skal jeg bemærke, at jeg selv har visse erfaringer med at sige et og gøre noget andet. Men det er en anden historie.

Tilmeldingsfristen er 30. april 2016 kl. 12. Hvis der lukkes for tilmelding anføres det her.

Jeg ser frem til at høre fra dig – og glæder mig til at se hvad der sker.

Store Kaj

En eftermiddag i november 2015 var jeg inviteret til kaffe hos Store Kaj og hans kone. Hans søster Inge var også inviteret. Hun var ansat på Vemmetofte Kloster i 1950erne. Historien om Priorindens stuepige følger, men først lidt om anledningen til kaffen.

Klassebillede Vemmetofte skole

Sidste efterår ringede Kaj Larsen til mig en dag. Han havde læst bloggen om Vemmetofte. Jeg kunne ikke umiddelbart huske, at Kaj hed Larsen til efternavn, men da han sagde, at han gik under navnet Store Kaj i sin tid, var jeg ikke i tvivl. Når nogen i barndommens skole hedder Store Kaj og Lille Kaj, er man ikke i tvivl om, hvem de er. De hed selvfølgelig sådan fordi der var to, der hed Kaj i skolen på samme tid.

Kaj fortalte, at hans storesøster Inge havde tjent på klosteret, og han syntes det kunne være en ide at mødes og snakke om gamle dage og måske scanne nogle af hendes billeder til brug på bloggen her.

Dette førte til en fornøjelig eftermiddag hos Kaj og hans kone – og Inge.

Jeg går nu i gang med at renskrive mine noter fra dagen, så der kan komme et indlæg om Priorindens stuepige ud af det.

Forinden skal jeg dog lige bemærke, at vi talte om skolebilledet herover. Kaj viste mig det. Jeg troede det var på bloggen, men det er det nu ikke. Jeg har også selv billedet. Hvornår mon det er fra? Skal vi sige 1953. Kan det mon præciseres?

Store Kaj sidder på forreste række. Jeg sidder ved siden af. To rækker bag mig sidder Lille Kaj.

Det var sådan, at pigerne sad på pultene ved vinduet og drengene nærmest skabene med de udstoppede dyr.

Efter nærmere overvejelse ser det ud til at alle elever går i store klasse. Det må betyde, der er et billede af eleverne i lille klasse. Har nogen det? Det må i øvrigt også betyde, at billedet er taget efter april 1953, idet jeg må være begyndt i store klasse på det tidspunkt.

Hvorfor hedder Det Gl. Apotek i Vemmetofte sådan?

Det Gl. Apotek Vemmetofte

Når nu det gamle apotek i Vemmetofte brændte i 1857 og man byggede et nyt i 1865 samme sted, kan man, ganske rimeligt, spekulere over, hvorfor det nye apotek hedder Det Gl. Apotek.

Forklaringen er øjensynlig ganske ligetil. Vemmetofte apotek blev flyttet til Karise i 1902, idet Karise apotek da åbnede. Mon ikke Det Gl. Apotek har fået sit tilnavn ved denne flytning?

Karise Apotek er nu også nedlagt og apoteket på disse kanter er Stevns Apotek.

Billedet er i øvrigt forsiden af en receptkuvert. På bagsiden har jeg skrevet 1979.

Døren i gavlen er nu muret til og huset er beliggende på Klostervej. Som barn havde jeg, mit værelse bag denne dør og i øvrigt er jeg født i huset.

Billedet fra Vemmetofte Skoles besøg på Nationalmuseet 21. juni 1938

Margit Mortensen har haft dette billede med ved et besøg hos sin morbror. Her følger navne på 5 elever.

Skolebillede fra Vemmetofte 1938 kopi

Billedet er fra Lis Larsens album.

Margit har givet eleverne numre og foreløbig er 5 elever identificeret. Tak for det.

 

1.

2.

3.

4. Karlo Andersen (Margits morbror)

5.

6. Rosa Andersen (Margits mor)

7. Anna Månsson

8.

9. Else Andersen (Margits moster)

10.

11.

12. Elly fra Hornskovhuset

13.

14.

Karlo, Rosa og Else Andersen er søskende fra Dyrhaven, børn af Karen & Hans Andersen.

Kan flere identificeres?

Fra Lis Larsens album

I slutningen af maj 2014 besøgte jeg Lis Larsen, se hendes erindringer om ferier i Vemmetofte her.

Dette indlæg skulle naturligvis have været skrevet for længe siden, men ferieforberedelser og andre undskyldninger kom i vejen – og tiden er gået og gået, men her er det.

Besøget var nogle få dage efter TV-udsendelsen om Vemmetofte, og naturligvis drøftede vi hvad vi havde set. Jeg syntes bl.a. det var dejlige billeder fra Vemmetofte og det var en fornøjelse at se fru Lang, Anne, som jeg kender hende som, og som var min mors mangeårige nabo i Vemmetofte. Men det var nu ikke denne dokumentar, der var anledningen til mødet.

Det var de billeder fra Vemmetofte Lis Larsen har i et album fra hendes mormor og morfar, Anna og Carl Christensen. Han var maskinist i en lang årrække på Vemmetofte Kloster. Hun underviste i håndarbejdets kunst. Anna og Carl boede i Vemmetofte i næsten 50 år. Først i den til dem opførte Maskinistboligen med tilhørende maskinhus. Efter de blev pensionerede boede de i en årrække i Skomagerhuset. De flyttede fra Vemmetofte på deres meget gamle dage.

Jeg undrede mig over, at jeg ikke havde nogen særlig erindring om Anna og Carl. Det kan selvfølgelig skyldes, at jeg ikke husker særlig godt hvad barndommen bød på, men vores drøftelse tog nu en anden retning. Jeg var nu også kun 5-6 år da de flyttede til den anden ende af Vemmetofte.

Mon de to, der oprindelig kom fra København, aldrig blev accepteret for alvor i Vemmetofte? Lis Larsen havde i alle tilfælde gjort sig tanker i den retning. Måske var det sådan, at man hørte til i den finere del af Vemmetofte, hvis man kom fra København. Hørte man til i den mindre fine del, burde man komme fra provinsen. Det vil egentlig ikke være overraskende, hvis det var sådan. At det ikke var let at blive accepteret, peger et eksempel på. Lis Larsen kunne således fortælle, at Carl blev drillet, men det klarede han ved at udbede sig et bælte, der kunne nå om 3 mand. Da de var spændt grundigt sammen, løftede han dem fra jorden – og drillerierne ophørte. Han kunne sætte sig i respekt på denne måde. Faktisk var Carl bryder. Jeg så alle hans medaljer hos Lis Larsen.

Snakken gik om gamle dage. Lis havde kørt med klostervognen til stranden, hvilket jeg ikke husker, at jeg har gjort. Hun havde kørt med materialvognen. Det har jeg osgå gjort. Lis havde været til middag i spisesalen. Det skete aldrig for mig, sikkert af ganske naturlige grunde. Det var spændende oplevelser, der stadig var klare i erindringen. Lis færdedes meget rundt i Vemmetofte på cykel, legede med Satu og var meget godt tilfreds med sine ferier hos mormor og morfar. Læs mere, jvf. ovenstående link.

Efter snak og kaffe, fortsatte vi med billederne i albummet. Jeg havde en bærbar computer og en scanner med. Billederne vi udvalgte er alle gengivet herunder.

Carl var en ivrig fotograf og noget af det interessante ved billederne, er den nøje angivelse af tid, sted og eksponering. Det er i øvrigt grunden til at billederne ikke er beskåret. Billederne er samlet i årgange.

Tilføjelser til de enkelte billeder er velkomne som kommentarer. Det vil være fint om flere personer kan identificeres.

 

1933

Vemmetofte

Billederne fra de fire særlige sale og rum på klosteret er taget 8. december 1933. De to nederste endog klokken 12 og tilsyneladende har solen skinnet.

Jeg synes Spisesalen blev kaldt Spisestuen, da jeg var barn og Fruersalen Fruerstuen. Hvorfor mon denne ændring?

Hvorfor mon der står Rosen under det tredje billede? Er det Priorinde Rosens stue? Jeg tænkte ellers først det måtte være Røde Stue.

Kabinettet er et lille siderum til Fruerstuen. Mon Prins Carls tandbørste stadig hænger på væggen? Det var en stor hvaltand.

Vemmetofte

Billedet af alleen er taget et par dage senere, den 10. december 1933, atter kl. 12. Jeg kan ikke se om det er klosterhaven til venstre eller om billedet er taget mod øst kort efter broen over Kildeåen. Træerne må være kastanjetræer.

 

1934

Vemmetofte

Efter placeringen i albummet at dømme, er billedet af Vemmetofte Kloster set fra Dyrehaven taget 15. marts 1934. Der er stadig sne at se.

Vemmetofte

Tehuset, der dengang kaldtes Thepavilionen, er fotograferet i slutningen af marts. Vejret er gråt og kedeligt. Der er stadig en låge på stedet. Billedet er set fra Dyrehaven.

Vemmetofte

Voldgraven, her kaldet Graven, er fotograferet en behagelig forårsdag, den 24. april midt på eftermiddagen. Motivet er fanget ud for Maskinisthuset.

Vemmetofte

26. juni 1934 var der udflugt. Man var på Møn og aftensmaden synes at blive indtaget, idet kl. er 18. Jeg kan genkende Helga fra Pebringegården yderst til venstre. Måske er det Oldfruen til højre for manden ved siden af Helga, men jeg er usikker. Kan det være Anna Hansen, der sidder ryg mod ryg og ser på fotogafen?

Men hvem er de andre?

Vemmetofte

Klosterporten som den så ud 26. august 1934, ser vist sådan ud den dag i dag. Måtten til højre, den nærmeste, er givet vis brugt af min far, idet hans værelse lå lige der.

Vemmetofte

Samme bænk på Højen ved Vemmetofte Strand stod der i min barndom, tror jeg. Grunden er at fodstøtten også var der senere og ikke kun 18. september 1934 sidst på efteriddagen.

 

1935

Vemmetofte

Dette billede er taget 10. juni 1935 klokken 12. Det er på klosterets 200-årsdag. Derfor guirlanden. Det ser ud til at syrenerne, der ikke længere står hvor de stod, blomstrer.

Vemmetofte

Her ses Maskinisthuset på 3 af billederne optaget den 21. juni 1935. Første og fjerde billede er taget lige på den anden side af Kildeåen. Det var før den kolde krigs tid, og de 4 rør, der siden blev anbragt i broen, er der naturligvis ikke endnu. Sprængningen af den skulle velsagtens forsinke en ved Fakse Ladeplads ilandgået fjende i hurtigt at nå Stevnsfortet.

Vemmetofte

Så er der atter udflugt. Man kan ikke se hvor turen 26. juni 1935 gik til, men på det øverste billede kan jeg genkende såvel Helga som Marie. På der nederste er Helga til højre.

 

1936

Vemmetofte

Det første billede er taget 13. januar 1936 kl. 13 mod Dyrehaven. En låge til Klosterhaven (ved Damernes haver) ses til venstre. Det andet billede er taget samme sted et par dage før kl. 22 i måneskin. Optagepositionen er ud for Maskinisthuset.

De nederste billeder er fra 22. februar 1936 kl. 14. Der er snedriver af en størrelse så det ikke lader sig gøre at færdes på Mørkhusvejen. Den husker jeg ikke navnet på fra min barndom, men den hedder stadig det samme. Den løber øst for Dyrehaven og man kører på den hvis man skal til St. Torøje fra Vemmetofte.

At gøre vejen farbar var i øvrigt håndarbejde, som billedet til højre antyder.

Vemmetofte

Anna underviste i syning, her i privaten. Jeg genkender Helga, Marie og vist nok Ellen. Løndrup er der vist også på det midterste billede til venstre.

Billederne er fra 30. september 1936. En måned senere, 1. november 1936, blev min mor ansat som kokkepige på Klosteret. Hun må jo have kendt alle kvinderne på billederne.

Vemmetofte

Billedet må være taget på vejen rundt om klosteret. Helga befinder sig mellem de to mænd og Marie er nr. 3 fra højre.

Vemmetofte

Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvorfor der flyver 9 flyvemaskiner over Vemmetofte den 2. oktober 1936. Maskinishusets tag ses i forgrunden og klokketårnet på klosteret i baggrunden. Retningen flyene flyver i synes følgelig at være NNV. Har nogen en løsning på hvad dette handler om?

 

 

1937

Vemmetofte

25. juni 1937 synes en tur at være under påbegydelse. Er det Carl tv og Anna i bildøren?

 

1938

Vemmetofte

Den 21. juni 1938 er en gruppe skoleelever fotograferet foran Jellingestenen i Nationalmuseets gård. Men hvem er de? Er de fra Vemmetofte?

Ja, eleverne er fra Vemmetofte skole, se detaljer her.

Vemmetofte

I 1938 er Marie (nederst th) og Helga (nederst midt) igen fotograferet sammen med andre ansatte på Klosteret.

Vemmetofte omkring 1923-24.

Ivan Ørum Nielsen har sendt mig følgende brev og billede.

Er der læsere, der kan bidrage med information om hvem personerne er – jeg kender kun tjener Hansen (stående til venstre). Ivan er interesseret i kommentarer til hele historien.

 

“Til Jørgen Carlsen

Mit navn er Ivan Ørum Nielsen, født i Lund i 1944, er udlært i Brugsen i Smerup i 1958/1962 og meget lokalkendt, i dag bosiddende i Køge. Allerede i mine første skoleår blev jeg bekendt med Vemmetofte, da skoleudflugten de tre første år i Lund Skole var en tur til Vemmetofte strand for at se Musestenen. Vi blev kørt dertil med Hestevogn fra Højstrup. I vognen var lagt nogle halmknipper, som vi lå på. Jeg husker også meget tydeligt, når vi hjemme kunne se de fine sorte hestevogne med kusk kørte på vejen mellem Lille Torøje og Lund. Min far sagde, at nu skulle de fine damer nok til kaffe på Højstrup eller til stationen i Rødvig.

Min farmor Cathrine Kirstine Erikka Marie Jensen, født den 25. oktober 1872 i Lille Torøje, var ved FT. 1890 ansat på Bagerstedet på Vemmetoftevej 20.

Min farfar, Niels Nielsen, er født 1. juni 1871 i Store Linde.

Farfar arbejdede også på Vemmetofte, jeg ved ikke med hvad, men det kunne måske være i skoven, da jeg kan huske, at jeg engang har stødt på noget i forbindelse med Bregentved.

Efter deres giftermål i 1893 i Smerup Kirke flyttede de ind i Hassemosehuset matr. nr. 14-38, som var et skelhus, der lå mellem Lille Torøje og Store Torøje (nær ved Hyllehøj) og som var ejet af Vemmetofte Kloster, det er for mange år siden nedrevet. De boede der til 1903, hvor de flyttede til Lund, hvor de fik landbrug.

Så til min mor Ingeborg Sofie Pedersen, som er født 30 oktober 1903 på Lægdsgården i Fakse.

I FT 1925 står der at hun var i Vemmetofte sogn 5. november 1924. I den periode var hun på klostret (se billedet), og en periode på Vemmetofte Central. Min mor har fortalt, at hun på Klostret havde én dame, som hun specielt opvartede. Min moster Ellen var der på et senere tidspunkt.

Billedet er nok fra 1923/1924, det er min mor siddende nr. 4 fra højre.

Vemmetofte 1923-24

Jeg ville blive meget glad, hvis nogen kunne have kommentarer til mit indlæg.

 

Med venlig hilsen

Ivan Ørum Nielsen

 

NB: skulle du have spørgsmål, kan jeg kontaktes på 56660278 eller e-mail: ivanoerum@webspeed.dk

Ovenævnte må gerne oplyses, hvis nogen ønsker at kontakte mig.”

 

Det bemærkes i øvrigt at pigerne var i sorte kjoler. Der går vist ikke mange år fra dette tidspunkt før de er i hvide kjoler på tilsvarende billeder.

Vemmetofte Kloster på TV2 i aften

I aften, den 20. maj 2014, kl. 20.00 – 20.50 kan man på TV2 se en udsendelse, Slottet, om Vemmetofte i nutiden. Det glæder jeg mig til.

Vemmetofte Kloster ser således ud:

Vemmetofte Kloster 13-5-2006

Fra sydsiden for nogle år siden.

IMG_2313

Fra Klosterhaven.

Øjenvidneberetning om branden nytårsnat 1969-70

Morten Krogh Madsen var som 12-årig tilstede da posthuset i Vemmetofte brændte nytårsnat 1969-70.

Læs hans dramatiske førstehåndsoplevelse af branden som er tilføjet forrige indlæg.

Hvorfor ligger parkeringspladsen i Vemmetofte hvor den ligger?

Selvfølgelig skal der være en parkeringsplads i Vemmetofte til besøgende. I gamle dage parkeredes på den nuværende Klostervej.

Men hvorfor ligger parkeringspladsen lige hvor den ligger? Hvorfor ligger den ikke lidt længere til højre, når man kigger mod vest? Der kunne den jo lige så godt have ligget – og så havde det ikke været nødvendiogt at flytte lågen til klosterhaven til nuværende beliggenhed.

Forklaringen – som jeg gætter på det er – turde fremgå af billederne herunder. De sidder i et gammelt album. Parkeringspladsen ligger hvor den ligger, fordi der lå et hus, som brændte og som ikke blev erstattet af et nyt.

Det er, som min far har skrevet på billedet, Det gamle posthus i Vemmetofte, der brænder. Det skete nytårsnat 1970, det vil sige umiddelbart efter 1969 var slut. Og endda kl. 00,30. Mon ikke en raket forårsagede branden.

Det gamle posthus i Vemmetofte brænder

Dette første billede er taget ved at min far er gået om i det jeg kender som Tjener Hansens have. Lågen er genkendlig.

Det gamle posthus i Vemmetofte brænder 2

Herefter er han gået ud på den grænsplæne, der kaldtes Lille plæne og har taget et billede til. Det ser stærkt dramatisk ud.

Det brændte posthus i Vemmetofte 3

Her ses konsekvensen af branden. På bagsiden er noteret datoen 14. februar 1970.

Det brændte posthus i Vemmetofte 4

Det samme ses her fra en lidt anden vinkel.

Ingvor Hansen, tømrermesteren, der er omtalt et par gange i de seneste indlæg, boede her. Hans kone Ellen passede brevsamlingsstedet, men jeg har ingen klar erindring om, hvor længe de boede her – og om de gjorde det på tidspunktet for branden.

Er der nogle der kan bidrage med mere information?

Jeg håber ikke billederne giver anledning til reaktivering af mulige uafsluttede traumer.

 

Tilføjelse:

Morten Krogh Madsen har sendt en mail, hvori hans oplevelser af den dramatiske brand beskrives. Mailen bringes med tilladelse herunder.

“Tak for din fine hjemmeside om Vemmetofte Kloster m.v. med mange historisk, interessante fotografier.

Jeg husker udmærket den Nytårsnat i 1969-70, da posthuset brændte. På daværende tidspunkt har jeg været 12 år. Nogle venner og jeg var ude at gå op igennem byen for at lave lidt (relativt uskyldige) nytårsløjer. Jeg mener at huske, at vi var inde at besøge et par af de skolelærere, som dengang boede til leje i nogle af klosterets huse og som vi kendte fra Hylleholt Skole i Faxe Ladeplads.

Lidt før midnat var vi gået hjem til vores forældre for at ønske dem Godt Nytår. Og var derefter egentlig på vej i seng, da vores (og naboernes) beskedne fyrværkeri var afbrændt. Men pludselig kunne vi høre brandvæsenets udrykningssirener og udenfor på gårdspladsen ved forpagterboligen kunne man se et lysende skær på himlen mod nordvest.

Jeg plagede mine forældre for at få lov til at komme ud igen og se, hvor det evt. brændte – og mærkeligt nok fik jeg lov til at “efterforske sagen”. Det viste sig hurtigt, at der ulykkeligvis var gået ild i posthuset, som var en fin grundmuret, gulkalket bygning med småsprossede vinduer og med stråtag.

Det er den første brand, jeg har oplevet og det som gjorde størst indtryk, var det fuldstændigt overspændte, brændende tag og den enorme varme branden afgav. Der var efterhånden samlet en del mennesker, som betragtede branden og vel også brandvæsenets forsøg på at få branden under kontrol. Men strålevarmen fra branden var så stærk, at man dårligt kunne holde ud at kigge på den, selvom man fortrak over på den anden side af vejen med ryggen helt op imod bøgehækken (ind til klosterets park)

Beboerne i huset (mener at huske, at det var skakspilleren Jens Enevoldsen, men det kan sagtens være en “erindringsforskydelse”) kom udskadte fra branden, men de fleste af deres ejendele må være gået til. Men noget må trods alt være blevet reddet. For jeg husker, at jeg gik i den iskolde nat, balancerende på en sneglat sognevej med en stabel fine antikke tallerkener fra det brændende hus op til Vemmetofte Skole. hvor de må være blevet opbevaret midlertidigt. Men der gik vist ingen tallerkener i stykker….

Meget dramatisk nat! Brandtomten mener jeg at huske, lå der i lang tid efterfølgende før den blev ryddet. Godt æbletræ i haven, selvom vi blev skældt ud af Skovridder Lassen for at stjæle klosterets æbler! Desværre blev huset ikke genopbygget – derfor er der dette underlige “hul” i husrækkken, hvor der nu kun er en kedelig parkeringsplads.”

 

En mail fra Randi Madsen

Her er endnu en spændende beretning om relationen til Vemmetofte. Randi Madsen skriver følgende:

“Jeg har med stor interesse fulgt med på Vemmetofte.com igennem de sidste par år. For alt omkring klosteret, herregården, skovene m.v. har jo været en fast bestanddel af min barndom i St. Spjellerup. Så tak fordi du har taget dette initiativ til at bevare historien omkring det liv, der blev levet i Vemmetofte i fordums dage, som man siger.

Mine forældre, Gudrun og Christian Madsen, havde gården ved Spjellerup mølle – "ude på marken", som vi altid benævnte lokaliseringen, og det ville have været meget interessant for dem at læse det meget stof, som du har fået samlet sammen om Vemmetofte.

Min far, født i 1910, kunne garanteret også have bidraget med dette og hint om mange af de personer, som den gang arbejdede på klosteret og herregården. For min far holdt rigtig meget af at fortælle om Vemmetofte til alle, som kom hjemme på gården og som ikke lige havde det umiddelbare kendskab til livet “dernede” i Vemmetofte.

Jeg erindrer ikke dig, men din lillebror Mogens, som vist er jævnaldrende med min storesøster, Bente født i 1947. Jeg er selv en årgang 1949, mens bror Jes, som har gården i Spjellerup, er en årgang 1952.

Derudover erindrer jeg tømrermester Ingvor Hansen, som havde værksted i en af udlængerne over for klosteret. Det hændte ofte, at vi børn fik turen sammen med vores far, når der skulle hentes og bringes nogle materialer fra tømrerværkstedet. Særlig afhentning af kit husker jeg – ja, lidt underligt, men duften af  kit, forbinder jeg stadig med tømrerværkstedet i Vemmetofte.

Derudover erindrer jeg naturligvis også alle husene i Vemmetofte, herunder det pæne, statelige røde hus på hjørnet, hvor vi fik fortalt, at tjener Carlsen boede. Bageriet med Alma bag disken er naturligvis også i hukommelsen – hele forretningens indretning, klokken over døren og duften af rugbrød, kager og slik fornemmer jeg stadig. Som børn blev vi ofte sendt på  cykel  til Vemmetofte for at afhente det bestilte brød – og senere som unge i 1960`erne holdt vi håndboldspillere socialt samvær hos Bas-Alma (som hun vel kaldtes i daglig tale), når træningen på Spjellerup sportsplads var afsluttet. Herre- og damespillerne satte kursen mod Vemmetofte for der at afbalancere de forbrændte kalorier på håndboldbanen med en is – eller to  Og iflg. min erindring, så stod is-boksen til højre inde i forretningen, mens der til venstre stod et glasskab på disken, vistnok indeholdende de finere kager eller var det slikket, som fristede lige i øjenhøjde? Derudover var der opstillet mange (kage)dåser på hylderne i forretningen og ofte i en højde, så Alma måtte tage en stige i brug for at kunne nå dem – hvad dåserne sådan mere præcist indeholdt, det erindrer jeg ikke, men at hun ofte måtte op og ned flere gange på en aften, ja, det erindrer jeg. For hvorfor afgive en samlet ordre på noget af dåsens indhold, når nogen nu kunne have morskab af at “sende” Alma op ad stigen flere gange på en aften – nej vel …  Men snakken gik lystigt inde i forretningen, og Alma var med på en lytter. Og mon ikke, at hun trods alt syntes om disse besøg!?! det tror jeg – ikke kun ud fra den medfulgte omsætning, men også ud fra, at der så et par gange om ugen var “liv og glade dage” i hendes forretning. Husker, at vi ofte forsøgte at inddrage hende i snakken, spas og pjat, og selv om hun ikke umiddelbart ville/kunne spille med, ja, så tror jeg, at hun alligevel morede sig, også når de unge mænd spillede op og foregav at kurtisere hende.

Turene til Vemmetofte strand er også en del af de mange gode barndomserindringer omkring Vemmetofte. Ofte cyklede vi børn til stranden efter skoletid, når vejret indbød til en dukkert og med strenge instrukser om ikke at nærme os området omkring de 2 badehuse. Vandet var meget dybt der, fik vi fortalt, og at husene jo var forbeholdt klosterets beboere og personalet. Så i nærheden af husene turde vi hverken begive os til lands eller vands. Mange familieudflugter gik da også til Vemmetofte strand – enten søndag eftermiddag eller til aften efter endt arbejdsdag og med madkurven.

Som supplement til min morbror Sigurd Gudiksens fortælling om håndboldklubbens opstart i Vemmetofte kan jeg fortælle, at jeg fra min far har arvet et par sølvpokaler fra Vemmetofte-tiden  – den ene med en  indgravering “Drengestævnet i Vemmetofte 25-9-32”, mens indgraveringen på den anden pokal vidner om en “Bykamp, Rødvig – Vemmetofte i Vemmetofte 21-8-32”. Ud fra disse datoer formoder jeg, at startdatoen for den håndboldklub, som vores fædre grundlagde i Vemmetofte, må have været omkring 1930 eller?

Endnu en gang tak for et fantastisk læseværk.

Mange hilsener fra Randi Madsen.”

Tak for historien. Det var særligt morsomt at læse om kit-lugten. Jeg husker den også fint.

Jeg har i øvrigt ingen ide om, hvornår håndboldklubben er begyndt sit virke.